Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saadanne Sommerværker er, saa vidt jeg mindes, „Zionu,
Orkesterstykkerne „En Sommerdag paa Landet11, Violinkoncerten,
Psyche (af dette store Arbejde komponeredes dog en Del i det
Værelse, der en Tid lang var indrømmet Gade paa Christiansborg
Slot), Violinsonaten Nr. 3 (ret et Sommerindtryk, lyst og friskt
men noget spinkelt som Naturen i en Slotshave; Sherzoens Trille-
motiv sammenlignede Gade med Humlebiens Summen en varm
Sommerdag), endelig Korstykket Der Strom (Goethe) og de ufuld-
endte Scener af St. Dans Aftenspil og mulig endnu flere.
Naar Gade saaledes i de lyse Sommerdage var opfyldt af
disse sine Frembringelser, var han i Reglen noget indesluttet og
ordknap men sjælden nervøs, ilter eller pirrelig, det skulde da
være, at Stoffet var meget genstridigt under hans formende Haand,
da kunde han nok være vanskelig at omgaas. Kun en eneste
Gang har jeg set ham i genial Ekstase, det var da han skrev paa
Violinkoncerten. Han havde søgt hen i et fjærnt Værelse for at
faa Ro til dette Arbejde, hvori han nedlagde stor Omhu og Flid,
men alligevel var hans Søn og jeg ubesindige nok til at klimpre
firhændig paa et Klavér, der stod et Par Stuer fra hans. Vi havde
ikke spillet mange Takter, før Døren blev reven op og Gade stod
for os; jeg ser ham endnu lyslevende. Der lyste en Inspirationens
Glans ud af hans Ansigt, Blikket var glansfuldt men aandsfra-
værende, som var han pludselig bleven reven ud af den Fantasiens
Verden, hvori han havde færdedes; det ellers sirlig ordnede graa
Haar var purret op; i Skjorteærmer var han, Vesten var reven op
og med Nodepennen pegede han paa Klaveret, vi sad ved. Jeg
tror knap han sagde et Ord til os, men vi fik hurtig Klappen
slaaet i paa Instrumentet. —
Saa længe Gade arbejdede paa en Komposition var han
næppe meget meddelsom med Hensyn til den; naar han skrev
ved Klaveret, plejede han altid at spille med Pianopedalen, saa at
man selv i Stuen ved Siden af kun vanskelig kunde opfange To-
nerne. Det færdige Arbejde spillede han derimod gærne for sine
nærmeste og for andre, hos hvem han kunde vente sympatetisk
Forstaaelse, og det var ham da en Glæde at kommentere og for-
klare sit Værk ligesom han var ivrig efter at komme under Vejr med,
hvilket Indtryk det gjorde paa Tilhøreren; imens han saa spillede,
stod en harmonisk Veltilfredshed at læse paa hans Ansigt og et
lunefuldt Smil eller skælmsk Øjekast understregede de Steder,
som han selv satte mest Pris paa eller hvor hans Opfindsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
