Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— „Jeg er Esben! det ved du! — aa jag mig ej igen! —
gaar du fra mig, Prinsesse, inden Aften jeg dør!* —
Hun knejser og smiler: „Prinsesse vel jeg er,
men aldrig, ved jeg, har jeg truffet jer før!* —
Da slipper Esben langsomt det kvastede Skørt
og stirrer paa Prinsessen helt bedøvet,
og Underlæben dirrer, som Regnfaldets Dryp
staar bævende i Draabe under Løvet.
Da strækker ud Prinsessen sin handskede Haand
og smiler blegt: „I følge mig af Skove!
helt syg I er! — det vilder det sundeste Blod
at lægge sig i Regnen til at sove!* —
Men Esben stille stirrer, og Kinden rødmer svagt,
og langsomt stiger Brystet blegt og blottet;
Prinsessen slaar med Nakken og spidser sin Mund,
— „Nu komme I og følge mig til Slottet!* —
Saa tvinger rundt hun Hesten, og Bregnernes Stilk
Af Hoven knækket ned i Muldet trædes,
— „I føre ved Tøjlen min Brune for Slot,
dér skal før Kvæld i tvættes og klædes!
I staar saa forkommen! tag Tøjlen dér om Haand!
hvem I saa er, nu faar I jer skynde!* —
Saa skridter Hesten frem, og Esben følger med,
hvor Bregnerne begynder at tynde.
Paa Hesteryggen sidder Prinsessen og ser
paa Esbens smalle Haand, der holder Tøjlen;
fast over Brystet, graaøjet sidder hun og ser
og lader Foden vippe i Bøjlen.
Og Esben skrider stille med Tøjlen i Haand,
mens Regnens Dryp hans brune Fingre væder;
under Løvskov de drager, over Sletter, gennem Hegn,
hvor Stier mellem Stammerne sig stræder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
