Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Regnen siver stille, og Dagen staar graa
mellem Stammer og glinsende Kviste,
og Draabeme drypper fra det vippende Løv
og dugger Muldets Urter og briste.
Prinsessen fører Esben til Slottet, som ligger gemt i en kratvokset Dal. Der
daarer hun ham med Pragt og Herlighed, saa han tror hende den mægtigste
af alle, med Magt over Lande og Sommer og Sol. Han bliver hendes Elsker
og Herre i hendes Slot.
IV.
Et Kammers paa Slottet, en Aften i Høst.
Over det knastede Gulv en bleget
Solskjold ligger, med Gitterskyggen
fra Kammersets Buevindve streget.
Ved Vindvet staar Esben og stirrer ud
over Dalens Krat, der pjusket og hulnet
stritter med vaade Grene, mens Løvet
sig flaader paa Aaen høstbrunt og gulnet.
Paa Løjbænkens Tæppe, der uldblødt, tungt
ligger slænget langs Hyndetræet,
sidder Prinsessen og ser paa Esben
med Hænderne foldede under Knæet.
— „Aaen lyser saa sært i Kvæld!
helt sælsomt den under Skoven forsvinder!*
taler Esben og følger med Blikket
Aaen, der fjærnt af Dalen rinder.
»Hvor mon den lægger sin vide Vej,
er der mon Nat, er der øde?
for der, hvorfra den flommende kommer,
Dagens Solluer skimrende gløde." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
