Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa er det at en af Svendene ilde tilredt kommer spræng-
ende hjem til Røverreden med den herreløse Skimmel. Hun
hører Beretningen om Ulykken: Ridder Eppelin omringet, saaret,
bagbunden ført tilbage for anden og sidste Gang til Nurnbergs
stejle Borg. Hun fortrækker ikke en Mine, men hun er hvid som
den kalkede Væg og Øjnene unaturligt store. Hun samler hvad
sælgeligt værdifuldt hun har ved Haanden — bestiger Skimmelen
— og samme Nat er hun i Nurnberg i Bøddelens Hus. Hun har
spurgt Mestermanden, hvad Prisen er for det afsjælede, mishand-
lede Legeme — og hun væder de brudte Lemmer med sine Taarer,
medens Bøddelen gør sit Regnestykke og overlader hende de blod-
ige Rester til Dagens Pris. Han er ikke nogen Mand, der skulde
bære Nag til sit Offer! han hjælper hende med at tvætte og klæde
Liget––det var jo dog alt i alt en adelig Herre og en stolt
Karl, den Ridder Eppelin — som vovede det halsbrækkende Spring
den Gang. Og hun svøber sin Elskede i sin Kappe, anbringer ham
foran sig over Hesten — og Skridt for Skridt rider hun ud igennem
den mørke Vestner-Thor just som Dagen begynder og alle Klokker
ringer Ottesangen ind.
Nurnbergs trodsige Borgtaam ser efter hende — og Klokkerne
sender en Morgenbøn efter hende — og et blodigt Spor, Draabe
for Draabe, staar efter Hesten og dens Byrde hen ad Vejen......
indtil Sporet taber sig inde i Skoven — hvor hendes Hjærte
brister af Sorg.
Det er Midnat og Maaneskin. Den lune Luft fra om Efter-
middagen er ikke stivnet til Kulde endnu. Der ligger Vaardrag
over den sovende By — en fin Sølvdis over Tage, Kviste, Gavle,
Taame — og saa stille er Natten, at den tøæme Rislen fra „der
schøne Brunnen“ høres herop til Borgen.
Hvad er denne By? hvilket Liv lever den? er det for os
endnu den lever — eller er den død med alle sine Døde og kan
vi kun gæste dens Arkitektur, hvor Skyggerne lister omkring og
hvisker i et uforstaaeligt Sprog?
Jeg har villet gribe denne By — fastholde den et Øjeblik
for mig som levende Liv, ikke nøjes med en stykkevis Viden, der
opspædes af lidt Fantasi og lidt Gætning............og jeg er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
