Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommen videre end til at sige mig selv: at det er to Byer —
Numberg og Numberg — og at hin flygter for mig medens jeg
alt synes at have grebet dame........at jeg maaske endnu ikke
selv er grebet, løsnet fra min Tid og dens Forudsætninger, endnu
ikke ,knuget i Favnen8 af en Opdagelse, der bringer Hjæme og
i gysende Ekstase.
Og se, nede fra en af de snævre Gader kommer en ung
Kvindeskikkelse glidende fremover i Maaneskæret her op ad den
stejle Vej til Borgen — slank og spænstig, bleg — besynderlig
bleg — Øjnene stirrende paa mig og forbi mig udover Byen, der
svømmer i Maanedis for hendes Fod.
Jeg synes at have set hende før, talt med hende for ganske
nyligt — og dog staar hun dér som en Fremmed............eller er
det i min Fantasi jeg nyligt forlod hende — kender jeg hende
dér — saa bleg hun er, med overnaturligt stirrende Øjne —
Sagnets stolte, bedrøvede, søgende Blik......? Ja det er Ridder
Eppelins Elskede, der færdes her, hvor jeg har manet hans
Skygge frem!
Jeg vover at møde dette Blik; og dets Frejdighed midt i
den søgende Sørgmodighed — dets lyse Ukuelighed — og endnu
et .Noget8, som jeg ikke finder Ord for, betager mig forvirrende.
& dette Middelalderen? saa’ den saaledes ud? — dens
Poesi, er det denne?
Og nu — som et Lyn slaar det ned i mig: hvor forskanset
ved hundrede Bolværker, Smagens, Kritikens, Samfundets, vi
stirrer ind som mod en fjendtlig Lejr––og derinde sidder Døden
paa en væltet Kærre med Livsglæden paa sit Skød!
Rundt omkring fægter man, handler man, laver Kunstværker,
beder Bønner, synger Viser, laaner Penge ud. De hundrede Hensyns
Mangfoldighed kender man ikke; man lever kort og derfor stærkt;
én dundrende Løgn maaske — men ikke det evige Lyveri; Hjæmen
har lange Pavser, hvori den hviler — og derfor kan man le, tit
ad en tarvelig Spas, men Latteren er Guld. Der skal ikke fabri-
keres Bøger, Aviser og offentlig Mening — man gør et Arbejde
og brager ti, tyve Aar dertil. Har man en Ven, tror man paa
ham; har man en Fjende, slaar man ham iiyel. Man sveder om
Sommeren i de samme Klæder, hvori man fryser om Vinteren —
og bliver man syg, saa dør man; man skranter ikke kunstigt
Snese Aar igennem for at fede Livrenteselskaber. Indbildnings-
kraften er vældig; man plages af Tro og Syner, Helved og Hekse —
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
