Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da indeholder den, saa smuk den end er, og saa kælent den
klinger, allerede noget af den Unatur, der ikke sjældent møder
Læseren i Heines Naturmalerier. Koloriten er stærk, men
ikke set; Lokalfarverne gøre sig gældende paa den hele Tones
Bekostning. Rødtblomstrende er næppe det første Ord, det falder
naturligt at male en Have med, naar den ses i Maaneskin...............
Die Veilchen kichern und kosen
Und schau’n nach den Sternen empor.
At Violerne kærtegne hinanden, er allerede ret dristigt, det
minder om H. C. Andersens fortryllede Haver, men at de fnise,
er sikkert for meget af det gode.
Det er den Stil, Emile Zola senere slaar ind paa i Skildringen
af sin Have Paradou.
Saa gennemgaar Brandes de flotte, kaade Vers, der har
den lette Elskov til Genstand, disse Vers, som Dydsfilistrene læse
med hemmelig Glæde, men udtale deres Forargelse over med him-
melvendte Blikke. Han paaviser, hvorledes Heine var den første
tyske Digter, som opdagede Havet og Livet ved Kysterne — Mo-
tiver, som hos os Drachmann er en Mester i at forme. Efter Ci-
tatet af den berømte Strofe:
Selten habt ihr mich verstanden,
Selten auch verstand ich euch,
Nur wenn wir im Koth uns fanden,
So verstanden wir uns gleich,
siger Brandes følgende gyldne Ord:. . . „Den snærter jo kun dem,
der søge ned til ethvert anstødeligt eller slibrigt Sted i en Bog,
som Soen søger til Pølen..........“
Og efter Citatet af Strofen:
Doch die Kastraten klagten.
Als ich meine Stimme erhob,
Sie klagten und sie sagten:
Ich singe viel zu grob.
Han kunde ikke utvetydigere hævde, at han, hvor han har
været ligefrem, drøj eller cynisk, kun har fulgt sit moderne
Hang til Virkelighedstroskab1), sinUvitøe mod romantiserende
Besmykkelse, sin uvilkaarlige Drift hen imod den skærende Livs-
sandhed".
’) Udhievet af Anmælderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
