Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nizvoriteme kom jeg hurtig til at gaa under Navnet Vasilios eller
Vasilaki; Grunden hertil var følgende. Papa’en erklærede ikke at
kunne udtale mit Navn og foreslog, at jeg, medens jeg opholdt
mig i Landet, skulde antage et græsk. Da nu mit Navn efter Lærerens
Mening maatte staa i Forbindelse med det engelske Ord for Konge,
frembød Vasilios, der kommer af Basileus, sig af sig selv. Mit nye
Navn fulgte mig gennem hele Ghalkidike, og de Erindringer, som
der endnu maatte findes om mig, ville knytte sig dertil.
Under mit Arbejde i Nizvoros Omegn var Papa Dorotheos
min utrættelige Vejviser; og han havde meget at vise. I Oldtiden
havde der ligget en By ved Havet; i Middelalderen var den af
Hensyn til Bjærgværksdriften flyttet en Mil ind i Landet til det
nuværende Nizvoro. Bjærgværkerne ligge mod Øst kort udenfor
Landsbyen; paa den ånden Side, mod Vest findes Ruinerne af en
befæstet byzantinsk Plads, der sandsynligvis er opstaaet, da man
begyndte at drive Værkerne. Oplysninger om disses Drift findes
hos Pierre Belon, den franske Naturforsker, som i det 16de Aar-
hundrede foretog store Rejser i Orienten. Stedet hed da Sidero-
kapsa (Jærnværk). Bjærgværksdriften var meget betydelig; der
var 5—600 Ovne i bestandig Virksomhed, og Antallet af de
beskæftigede Arbejdere beløb sig til 6000. De Metaller, som
vandtes, vare Guld, Sølv, Bly og Jærn; den maanedlige Afgift,
som betaltes til Sultahen, varierede paa den Tid, Belon besøgte
Stedet, mellem 18 og 30,000 Dukater, og var i de sidste 15 Aar
aldrig sunket under 9—10,000, saa at Sultanens Indtægter derfra
vare lige saa store som fra den største Stad i Tyrkiet. Arbejderne
bestod for Størstedelen af Bulgarer; fra den skriver sig sandsynligvis
de mange slaviske Stednavne, som nu findes i Egnen; saaledes
skal Nizvoro komme af det slaviske Ord Izvor, Kilde. Af Fortidens
Herlighed findes nu kun Navnene tilbage; Driften er forlængst
ophørt, et Forsøg paa i vore Dage at genoptage den, blev, som
nedenfor skal fortælles, straks standset ved et røverisk Overfald paa
den engelske Driftsbestyrer, og Nizvoro er nu kun en lille Landsby
paa et Par Hundrede Indbyggere.
For mig gjaldt det under mit Ophold i Nizvoro navnlig om
at bestemme det Sted, hvor Aristoteles Fødeby Stagejros havde
ligget; der knytter sig jo altid stor Interesse til den Egn og
de Naturforhold, under hvilke en bekendt Forfatter, og særlig en
Naturforsker som Aristoteles, er opvokset. Papa Dorotheos, der
vidste, at Byen maatte have ligget et eller andet Sted paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>