Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke mere være mod Frankrig: Freden er jo sluttet; det er sikkert
ikke mod Frankrigs Konge: han er Garanten for denne Freds
Opretholdelse. Mine Herrer, lad os tale rent ud: hvis der endnu
eksisterer allierede Magter, saa er jeg overflødig her*. Dette Sprog
undlod ikke at gøre sit Indtryk, saa meget mere som det støttedes
af Spaniens tilstedeværende Repræsentant, og man vidste, at
Mellemstaterne i det hele stod bag ved Talleyrand. For Fremtiden
kom alle 8 Magter, som havde undertegnet Pariserfreden, med til
de forberedende Konferencer, og der blev fastsat en bestemt Frist
for Kongressens Aabning, som denne Gang ikke blev overskreden.
Man kunde længe nok smile ad Talleyrand i hans ny Rolle
som Legitimitetens Forsvarer og gentage Alexanders spottende Ord:
Talleyrand spiller her Ludvig XIV’s Minister, men Ludvig XVIII’s
Repræsentant var netop Manden for, ubekymret om Fortiden, at
spille sin Rolle til Ende uden at fortrække en Mine. Og Ulykken
for de andre Magter var jo den, at de ikke kunde andet end i
Principet give ham Ret. Naar Murat omtaltes som „Kongen af
Neapel* og Talleyrand spurgte: „hvilken Konge af Neapel taler
De om?‘ og han i Anledning af en Bemærkning om, at Magterne
havde garanteret Murat hans Lande, tørt erklærede: „De, som
har garanteret ham dem, har ikke haft Ret til at gøre det, og
følgelig har de heller ikke kunnet gøre det*, saa blev der
Tavshed omkring ham, fordi ingen kunde rokke ved hans Grund-
betragtning, uden tillige at bekæmpe de Principer, ud fra hvilke
Krigen mod Napoleon var bleven ført og i Kraft af hvilke selve
Kongressen var samlet.
Mellem Kejser Alexander og Talleyrand var det gamle
hjærtelige Forhold helt forbi. I sine Rapporter til Kongen refererer
Talleyrand udførligt et Par Samtaler mellem dem, i hvilke den
russiske G/.ars Selvherskerlune gav sig alt andet end elskværdige
Udslag. Da Talleyrand under en af disse Meningsudvekslinger
henviste til Europas offentlige Ret som hævet over hvad der for
Magterne stod som ønskeligt og bekvemt, udbrød Kejseren: „Hvad
der passer Europa, det er Ret i Europa*, og da Talleyrand an saa
det for stemmende med Situationens Krav patetisk at udraabe:
„Europa, Europa, ulykkelige Europa!* gjorde det ikke mere Indtryk
paa Alexander, end at han blev ved sit og endog tilføjede: „Jeg
vil hellere føre Krig end at give Afkald paa hvad jeg har inde*
o: de polske Provinser. I en senere Samtale udbrød Kejseren:
„Jeg har 200,000 Mand staaende i Warschau; man kan jo prøve
Tilskueren. 1891. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
