Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Karl Madsen: Hvem er Rembrandt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ene, lidt uartige, af hans Billeder i Dresdner-Galleriet, synes mig
at være det bedste, jeg kender af ham.
Lautner anser det for en yderst betænkelig Sag, at vi ikke
ved, i hvilket Aar „Nattevagten* er flyttet fra „Kloveniersdoelen“
til Kaadhuset. Dette Spørgsmaal er i Rembrandt-Literaturen ble-
vet drøftet med større Iver, end det efter sin ringe Betydning
fortjæner. D. C. Meyer har fra et Stik fra 1748 af Fokke draget
den Slutning, at „Nattevagten* paa denne Tid endnu var i Skyt-
ternes Hus, dette er blevet bestridt af Durand-Gréville og Vos-
maer, som antager, at Overflytningen har fundet Sted i Begyndelsen
af det 18de Aarh., den havde været bestemt siden 1682. Lautner
gør sig vigtig ved at fremdrage en Beskrivelse af Raadhuset og
dets Billeder fra 1737, som han mener ukendt eller overset, og
som synes at bevise, at Rembrandts Billede paa denne Tid endnu
ikke havde faaet Plads i den Sal, hvor det senere — i beskaaren
Skikkelse — kom til at hænge. Jeg nægter mig derfor ikke den
Fornøjelse at fremdrage en Bog, som jeg mener er overset, nemlig
Le Guide d’Amsterdam fra 1753 (Govens & Mortin) hvor der i
Beskrivelsen af Kloveniersdoelen (S. 259 og 260) findes følgende
Passus: „Der er en prægtig Sal, prydet med Billeder, der frem-
stiller Skytterne i deres gamle Udrustning, men for nogen Tid
har man borttaget en Del af disse Billeder, for med dem at pynte
Krigsraadskammeret, som er paa Raadhuset. Det fremgaar heraf,
at „Nattevagten* efter al Sandsynlighed er flyttet til Raadhuset
om Aar 1750. Jeg kender ikke Fokkes Stik, der fremstiller
Salen i „Kloeveniersdoelen*, men det siges jo at bekræfte Rigtig-
heden af denne Angivelse. Billedet vilde heller ikke være blevet
saa ilde tilredt af Tørverøg fra Kaminen i denne Sal, som vi
fra Jan van Dyk ved at det er blevet, om det en 40 Aar
tidligere var flyttet over til Raadhuset. Hermed falder alle de
vilde Hypoteser, Lautner bygger over „det dunkle Punkt* i „Natte-
vagten “s Historie.
I og for sig er det et underordnet Spørgsmaal, om Kaptainen
for Skytterne paa „Nattevagten* hedder Frans Banning Cocq eller
bærer et andet kristeligt Navn. Men da det er en Kendsgerning,
at Manden hed saa, er det haabløst for Lautner at ville bestride
det. Han kan ganske vist naa at indbilde en troskyldig Læser,
at der i Gommelins Beskrivelse af Amsterdam fra 1693 findes
Lister over Forstanderne for Skyttegilderne, af hvilke det fremgaar,
at Frans Banning Gocq i 1642 ikke kunde være Formand for
Tilskueren. 1891. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
