Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Sporet, for fra et Vidunder af Jæm og Kobber at forvandles
til en formløs Masse, saaledes er det ogsaa med mig: jeg ruller
frem paa Skinnerne, der slutter haardt om mine Hjul, men hvis
jeg hopper ud af Sporet, hvad saa? Det koste, hvad det vil, jeg
maa frem til Stationen, selv om denne Station viser sig for mig
som et sort Gab, hvor man intet mere kan skelne.* Ti jævnsides
med, at han er en ægte Kunstnernatur, er han ogsaa Utilist af
reneste Vand. Hele hans Virksomhed forekommer ham menings-
løs, og han forstaar ikke, hvad de Forfattere mene, der skrive om
Kunstens Betydning. „Naar jeg læser dem, vaagner altid samme
Tanke i mit Hoved: har den virkelig en saadan? Jeg har endnu
ikke set noget Bevis paa gode Maleriers gode Indflydelse paa
Menneskene; hvorfor skal jeg da tro, at noget saadant er til?
Hvorfor skal jeg tro det? Netop denne Tro trænger jeg til,
trænger saa haardt til den, men hvorledes skal jeg kunne erhverve
mig den?* Denne Tvivl bringer ham til at tabe Penslen af
Haanden, gør ham tom paa Æmner og periodisk impotent. „Om
Aftenen, naar Skumringen afbryder Arbejdet, vender man tilbage
til Livet og hører paany det evige Spørgsmaal: „Hvorfor?* som
ej tillader en at sove, som tvinger en til i Feberglød at kaste sig
omkring paa Lejet og stirre ud i Mørket, som om der stod et
Svar skrevet etsteds der ude.* Han ser Glucharjen paa Maskin-
fabriken. Han begynder at male ham. Ingenting forekommer
ham at være lykkedes saa fortrinligt som dette Billede, men denne
Tilfredsstillelse gør ham ikke godt, den piner ham. Alt hvad han
forhen har malet, mister enhver Betydning for ham; men han
føler tillige, at efter dette Billed er der intet mere tilbage at male
for ham, da han for Fremtiden dog ikke vil kunne opnaa en
saadan Virkning med noget som med denne Glucharj. „Jeg har
ladet dig komme hid,* udraabte Maleren, „fra en kvalm, mørk
Dampkedel for at du ved din Tilsynekomst skal skræmme denne
nøgterne, sirlige, foragtelige Menneskehed. Kom du, som ved min
Kraft er fængslet til Lærredet, kom og sku ud fra den paa disse
Kjoler og Slæb og raab til dem: „Se paa mig — det er mig,
Pesten!* Træf dem i Hjærtet, tag deres Søvn fra dem, træd
frem for dem som et Spøgelse! Berøv dem deres Fred, som du
har berøvet mig min.* Men til alt dette havde Rjäbinin føjet
denne tvivlende Sætning: „kan man overhovedet tale om Virk-
ning*; og medens hans Kunstfælle Djedow, den lykkelige, ube-
kymrede og tvivlsfrie, faar Guldmedalje, Statsunderstøttelse til
Tilskueren 1891. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
