- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
617

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans ægte kunstneriske Naturel i at vinde alle de Sejre, som
egentlig tilkommer det. Man kan slaa op f. Eks. i „Georg Jør-
gensens sidste Rejseæventyr" og finde Side efter Side plettet af
stilistiske Skødesløsheder, — lige fra sløje Periodebygninger, hvor
først det sidste Ord giver Nøglen til Meningen, eller ulogiske Ud-
tryk som „blandt deres Række“, „det ny Liv afvandt hans levende
Interesse" og lige til Slæbere som: „(Hundene) forsøge deres Lykke
som Tiggere af et Stykke Sukker hos de kaffefortærende langs
Væggene" eller ufordøjelige Billed„klumper" som denne: „Og i den
Klump, som smeltede i hans Sorgs Tøbrud, flød ogsaa Fnug af
Selvforagtens Fortvivlelse, om han end nødig vilde gøre sig deres
Tilværelse bevidst".

Det bør ikke opfattes som Pedanteri, end sige Chikane,
naar jeg forfølger denne Traad, ti den fører lige ind i Hjærtet af
S.’s Produktion. Hvorfor gaar hans Stil i Slobrok. uden fordi
hans digteriske Talent er vanskøttet? Det er ikke Ubehjælpsomhed,
men en hvert Øjeblik glippende Inspiration, naar hans Stil tager
paa maa og faa de mest godtkøbs Omtrentbetegnelser, og saare
sjælden ævner eller gider slaa Hovedet paa Sømmet, saa at en
pludselig Gnist tænder Billede, Stemning eller Forstaaelse. De
egentlige Skribentnaturer producere næsten kun, naar de har
Pennen i Haand, og den skrattende, spruttende Lyd mod Papiret
er den Musik, der inspirerer dem; men hos Schandorph synes
Nedskrivningen ofte at komme hinkende bagefter, naar Dampen
ikke mer er oppe. Saa kan han skrive: „Ludvig Hansen vilde
slet ikke have talt, men nu stod han dér og saa ud over den
dampende Masse, de svedige og blussende Hoveder, udover
denne vaade Gemytlighed og dette — som det syntes ham —
fedtede Kameraderi." Det er, hvad S. kalder „det danske bestandig
borgerlige", som indskyder et saa nøgternt Forbehold, der virker
som en Spand Vand. Eller han begynder et Kapitel i „Ottavia
Bonicelli" saaledes: „April var kommen........Erminia og Ottaviaа
stod, tæt omslyngende hinanden, paa et lille trekantet Stykke
Jord", — hvorved Læseren faar Forestillingen, at de staa saa tæt
omslyngede fordi der er saa lidt Rum at staa paa, og han venter
sig f. Eks. en Skildring af en Oversvømmelse. Det viser sig, at de
gaa ganske skikkelig om i en Have.

Mangelen paa Sans for Komposition er Udslag af samme
Sløjhed; ti den energiske og klare Tanke, den fastholdte Stemning
komponerer sig selv. Men hos Schandorph har man Fornemmelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free