Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kaptajn P. F. Rist: Kvartalsdrankeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til dens Lønning, kom de stærke Mænd slæbende med svære
Brædder og Bukke og Børe, andre kom med vældige Jærnskovle
og mange stærke Vidiekurve. Byens Folk fik at vide, at det var
„Elisabeth", der kom med Sæd fra Riga og gik til Havre, og saa
drev de af, bandende det Held, som det engelske Hus i Byen
altid havde. Kulsjoverne stillede op med øvet Ro og Rutine og
midt imellem dem, med Hænderne i Bukselommerne, stod en høj,
mager, senestærk Mand. Han havde et tyndt Ansigt med ragede
Kinder, dybe Furer fra Næsen ned til Mundvigeme, hvor en stor
Svamp af smudsiggult Skæg begyndte og dækkede Hagen, et ægte
Yankee-An sigt. Det var Formanden for Kuldragerne, Jørgen
Teglbrænder, og det er om ham jeg vil fortælle.
Ligesom alle andre Folk i Byen, der havde deres Erhverv
af Søen, tilbragte Jørgen Teglbrænder hele sin Dag nede ved
Havnen og i Knejperne der omkring. Tavs og tør og lang drev
han om dernede, saa’ ud over Søen, spyttede langt ud fra de
smalle Læber, i hvis nedgaaende Vige Tobaken satte sine Mærker.
Som Formand for Lauget var han en Mand af Betydning,
og han forstod meget vel at hævde sin Plads og følte dens Vigtig-
hed. Det var tit en vanskelig Sag at lede og styre disse store
fordrukne Mennesker, at faa dem samlede i rette Øjeblik, naar
Skibene kom, holde Orden i Arbejdet og Fred, mens det stod
paa. Var der én imellem dem, som drak mindre og ved at gaa
paa Arbejde søgte at tjæne en Smule til Familien, udenfor Lauget,
maatte han have Lov dertil af Jørgen. Det var ham, der afskedigede
dem, der ikke duede mere til det haarde Slid og som antog nye
Kæmper, for at erstatte de udslidte.
Jørgen var en urokkelig rolig Mand og desuden drak han
sig aldrig fuld — før om Aftenen. Dette skyldte han sin store
Overlegenhed.
Medens de andre, Dagen igennem, var søvnige og dvaske,
eller trættekære og skældende, eller lystige og larmende, sad
Jørgen Teglbrænder paa Knejpen med sin Bajer eller gik rolig
omkring paa Broen med Hænderne i de store Bukselommer,
slog en ordknap Passiar af med Tolderne, med nogle af Byens
Folk, eller talte i tør Forretningstone med Skibsproviantøreme
om de anmældte og ventede Dampskibe.
Hertil kom, at han i Klædedragt og Ydre var proper og
pæn. Selv i de travleste Dage, naar han stod i det glimtende
Kulstøv Timer igennem, var han ren og pudset, lige fra sine store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
