Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det var de store, der ved deres Hovmod og Pengebegærlighed
havde fremkaldt Striden. Da Solon nu var bleven beklædt med
den højeste Magt, forbød han først og fremmest, at nogen i Frem-
tiden maatte laane Penge ud imod Pant i Skyldnerens Person.
Dernæst foretog han den saakaldte Seisachtheia eller Byrdeafrystning,
hvorved al Gæld baade til private og Staten eftergaves. Det er
denne radikale Forholdsregel, som ogsaa Romerne undertiden
grebe til under store økonomiske Kriser, og som de kaldte
tabulae novae. Dernæst afskaffede Solon Drakons Love undtagen
dem, som angik Blodretten, og skrev nye Love og en ny For-
fatning, som han gav 100 Aars Gyldighed og lod besværge af
Folk og Øvrighed.
Grundtrækkene af den soloniske Forfatning vare efter
Aristoteles disse. Folket deltes efter Formue og Indtægt i 4
Klasser. Af disse havde kun de 3 øverste Adgang til Embederne
og kun den øverste til Archontembedet. Den nederste, Theteme
eller Daglejerne, maatte nøjes med Delagtighed i Folkeforsamlingen
og Folkedomstolene. Embederne lod Solon besætte ved Lod-
trækning mellem Mænd, som vare valgte af de 4 Stammer, hvori
Athenæerne ligesom alle græske Folk af ionisk Stamme fra de
ældste Tider vare inddelte. Saaledes blev de 9 Archonter ved
Lodtrækning udtagne blandt 40 Mænd, som Stammerne havde
valgt. Til det nye Raad udtoges paa lignende Maade 400 Mænd,
100 af hver Stamme. Det gamle areopagitiske Raad lod han
fremdeles bestaa med udstrakt Myndighed over Borgernes Liv og
Embedsmændenes Virksomhed. Endelig omtaler Aristoteles ogsaa
den Lov af Solon, som har vakt saa megen Opmærksomhed baade
i gamle og nye Tider, at den, som under en Borgerkrig ikke greb
til Vaaben for det ene eller det andet af de kæmpende Partier,
skulde betragtes som æreløs og ikke have Del i de borgerlige
Rettigheder. Som de 3 mest demokratiske Bestemmelser i den
soloniske Forfatning betegner Aristoteles først og fremmest For-
budet imod at udlaane Penge mod Pant i Skyldnerens Person,
dernæst Retten, som var tilstaaet enhver, til at optræde som
Klager for dem, der forurettedes, og endelig den Appel til
Domstolene, som kunde rettes mod Øvrighedens Afgørelser;
„ti, naar Folket er Herre over Stemmestenen (der anvendtes
for Retten som vore Stemmesedler), bliver det ogsaa Herre
over Staten."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
