Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Herman Bang: Studier fra mit Vindu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og jeg har aldrig hørt nogen ny eller anden Tanke, noget nyt
eller andet Udtryk i deres Mund.
De bereder sig til at gaa; og stilfærdigt, med de samme
Hilsener til hinanden, naar de mødes paa deres Vej over den lille
Gaard, vandrer de hver til sit.
Den lange Dag er Baghuset tyst. De er alle borte — Kvinder
som Mænd.
Først mod Aften vender de tilbage, stille som de gik. Saa
Sommeraftener slaar Mændene Vinduerne op, og støttende sig paa
Albuerne, stirrer de en lang Tid ud i Luften.
De taler knap.
Ved Vindue over Vindue sidder de tavse Mænd kun dorske
og overvældede af Trætheden og indsuger Luften under den blaa
Stribe Himmel.
Lidt efter lidt lukkes saa Vinduerne. Inden man véd det,
er alle til Ro.
Saaledes lever de Folk, og Flokken af Børn, som skyder
op omkring dem, synes mig, snart sagt, det eneste Bevis for,
at de lever.
Enken fra Tredjesalen er den første, som gaar — hun og
hendes Datter.
De. bærer Aviser rundt fra den store Bladfabrik, og de skal
hente dem allerede Klokken fem. De modtager deres Avisbunke,
som de beskytter med et gammelt Sjal, og de traver hen til deres
Distrikt, hvis Huse de deler imellem sig.
De begynder at løbe Trappe op og Trappe ned, ad Husenes
mørke Gange, forbi alle de lukkede Døre, bag hvilke Folk sover.
Undertiden mødes de, midt paa Gaden, uden at veksle
noget Ord løber de videre, allerede trætte af disse evige Trapper,
som var de overhuggede i de lystende Knæ.
Denne Ombæring tager dem to Timer.
Og uden at hvile skynder de sig hen i Privatskolen, de skal
gøre ren før Klokken ni. De faar de gamle Koste og Klude frem,
og med den søvnige Sparelampe staaende midt paa Gulvet, farer
de hen gennem de kolde Klasser, hvis Luft bliver fuld af det tørre
Støv. Ilfærdigt, i sidste Nu, lægger de i efter at have slæbt de
store Kulkasser hen til Kakkelovnene. De knæler ned foran de
røde Ovne og faar Ud ved Hjælp af overgydt Petroleum, hvis
lange og hvæsende Flammer staar ud mod deres Ansigter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
