- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
309

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Abernes Sprog.

309

saa sky eller lumske, som de ellers, og vel tit med den bedste
Grund, er overfor de Mennesker, der holder dem fangne og i dem
kun ser grinagtige Karrikaturer. 1 sin Karakteristik af Aberne
fremhæver Garner bestandig Træk, som almindelig frakendes disse
Dyr; læser man f. Eks. Skildringen af Aberne hos Brehm, faar
man det Indtryk, at af Menneskenes Egenskaber kun de sletteste
er blevne dem til Del; men dette er efter Garner meget langt fra
at give den rette Forestilling om dem. De kan f. Eks. være kærlige
og trofaste mod den, der har vist dem Venlighed, advare ham,
saa snart der nærmer sig noget til ham, som synes dem farligt, osv.

Garner giver en Del Oplysninger om Abernes Aandsevner i
Almindelighed, fortæller, hvorledes de ler og græder, hvorledes de
kan kende Farver og øjensynligt har visse Yndlingsfarver, der dog
ikke er de samme hos alle; de føler Glæde over Musik, selv om en
stor Del af vor Musik er dem „for høj"; de genkender ikke ved
Hjælp af Lugten, som man ofte har troet, men ved Hjælp af
Synet. For at vise dette griber Forf. til forskellige Eksperimenter,
der til Dels er ganske fint fundet paa og tit minder om Lubbocks
Eksperimenter for at fastslaa Myrernes Sjæleevner. Jeg skal nævne
et af hans Forsøg for at vise Abernes Talsans. „Jeg lavede, siger
han, i en lille Trææske et Hul, lige stort nok til, at Aben kunde
faa sin Haand ud derigennem med en Glaskugle i. Jeg gav Aben
tre ens Glaskugler at lege med; noget efter puttede jeg Kuglerne i
Æsken og tillod Aben at tage dem ud, hvilket han kun kunde gøre
én ad Gangen. Jeg gentog dette flere Gange for at indprente
ham Antallet. Derpaa skjulte jeg en af Kuglerne og lagde de
andre to i Æsken; da han tog dem ud, savnede han øjensynligt
den ene, følte efter i Æsken, rejste sig op og saa sig om der,
hvor han havde siddet. Saa ståk han Haanden igen i Æsken
og saa paa mig; men til sidst fandt han sig dog i det og begyndte
at lege med de to. Lidt efter tog jeg én af disse bort; og da
han ikke kunde finde den, begyndte han at lede efter den og var
slet ikke tilbøjelig til at gaa videre uden den; han lagde den ene
tilbage i Æsken og tog den ud igen, som om det kunde hjælpe
ham til at finde den anden, osv. Efter at jeg ved gentagne Forsøg
var bleven ganske sikker paa, at han kunde tælle til tre, prøvede
jeg med fire. Naar jeg nu tog én af dem bort, syntes han
undertiden at savne den eller i alt Fald at være i Tvivl, men snart
efter legede han videre uden at bryde sig om det; dog viste han
næsten altid, at han havde en Fornemmelse af, at der var noget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free