- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
377

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Johs. Jørgensen: En ny Digtning. I. Edgar Poe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ell. ny Digtning.

377

Men først og stærkest gav denne ny Aand sig Udslag i det
Land, hvor Pengevældet og Skønhedshadet kraftigst og tidligst
stod i Flor — i Mammon-Aarhundredets Mønsterstat,
Dollardyrkelsens, Reklamens og Humbugens Fødeland, Nordamerika.

Her brød den ny Digtning allerede før Aarhundredets
Midte klar og bevidst frem. Her udsprang den Kilde, hvis Vande
siden — som Arethusas — uskadte flød under Verdenshavet
og dukkede op i det gamle Europa. Her levede og digtede
Edgar Poe.

Edgar Poe.

I.

I sit mest berømte Digt „Ravnen11 har Poe skrevet følgende

Linier:

. . . unhappy master
whom unmerciful disaster
followed fast and follo w ed faster
till bis songs one burden bore —
till the dirges of his Hope. the melancholy burden bore
of „ Never — nevermore*.

I sin Afhandling om „Digtekunstens Filosofi1’ har Poe villet
forklare hele dette Digt som et fuldstændig koldt og beregnet
frembragt Værk — skrevet paa samme Maade, som man løser en
matematisk Opgave. Utvivlsomt giver han her efter for sin Lyst
til at mystificere. Maaske drives han tillige af Uvilje mod det
Publikum, som gennem Versenes Ruder nysgerrigt glaner ind i
Digterens Privatliv. Man tør sikkert i hine Linier læse et Suk
fra Dybet af Poes egen Sjæl. Han var selv hin ulykkelige Mester,
fra hvem han i Digtet tænker sig Ravnen bortfløjen — hin Mester,
hvem Ulykken ubarmhjertigt følger, til al hans Sang kun bærer
ét Omkvæd — til Sørgesangen over hans Haab bærer det ene,
tungsindige Omkvæd: „Aldrig, aldrig merM.

Edgar Poe var, da denne Strofe brød frem af hans Hjærte,
36 Aar. Forældreløs fra den tidligste Tid havde han tumlet om
for alle Tilfældets Vinde. Han havde været Student og Kadet og
opgivet begge Dele. Han havde under den græske Frihedskrig
søgt til Europa for at følge Lord Byrons Eksempel og dø i et
andet Missolunghi — men Friheden begærede ikke ham som Offer.

25*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free