Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. II. Paul Verlaine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
En ny Digtning.
højt begavede Villiers de l’Isle-Adam er en direkte Elev af den
amerikanske Poet. Værker som „Contes cruels* og „L’Éve future*
synes skrevne af en fransk født Edgar Poe. Og gennem hele
Villiers de l’Isle-Adams Digtning gaar som en bærende Bølge Hadet
til den moderne Tid, til Frihedsfrasens og Fremskridts-Overtroens
Aarhundrede. Hos Villiers — som hos Baudelaire og, senere, hos
Huysmans — er Aanden og Stemningen den samme, der først
fandt Udtryk i Poes Digterflugt fra det moderne Amerikas
Nytteverden ind i den evige Skønheds overjordiske Riger.
I Lyriken er Poes Navn sammenknyttet med Navnet paa
en af det nuværende Frankrigs største Digtere: Stéphane Mallarmé.
Mallarmé har i fortræffelige Prosastrofer gengivet Versene i
„Ravnen* og i Poes øvrige Digte. Og Mallarmé har af Poes
Poesi lært Hemmelighederne ved Sprogmusikens Stemningsmagt
og modtaget stærke Tilskyndelser til sine Digtes af rent klanglige
Hensyn ledede Ordvalg.
II.
Den Digter, hvis Navn nærværende Afhandling bærer, staar
ikke Poe saa nær som nogen af de nylig nævnte. Alligevel er
Forbindelsen at finde. Og det forbindende Led er Charles
Baudelaire, for hvis Efterfølger og Arving Paul Verlaine anser sig.
Den nu halvhundredaarige Digter fremtraadte første Gang i
1867. Han udgav i hint Aar sin tidligste Digtsamling „Potones
saturniens". Allerede i denne Bogs Titel viser
Afhængighedsforholdet til Baudelaire sig. Thi i dennes Digt „Epigraphe pour
un livre condamné* hedder det: „Fredelige og bukoliske Læser,
ædru og naive Borgermand, kast denne saturniske, udskejende
og tungsindige Bog fra dig.*
„Saturniske Digte* kaldte den unge Verlaine sin første
Samling Vers. En Titel, som saa mange andre af dette
Aar-hundreds Digtbøger havde kunnet bære. Thi er ikke hele dette
usalige Sekel født under Saturns Tegn? Beherskes det ikke af
hin gustengyldne Planet, hvis Indflydelse tilintetgør Fornuftens
Magt og sender Blodet, ulykkesvangert, gennem Aarerne som en
brændende og giftig Flod? Er ikke alle dette Aarhundredes Digtere
— fra Chateaubriand til Verlaine og fra Shelley til Swinburne —
Saturns Sønner, evigt utilfredse Sjæle, der foragter, hvad de har
i Eje, og evigt begærer det uopnaaelige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
