Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Erna Juel-Hansen: Mand og Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
890
Mand og Kone.
Affekter, kan bestaa uforandret gennem Tiderne, kommer det
sikkert for en stor Del af, at hun, især naar hun bliver gift som
ung, møder med ganske fantastiske Fordringer til
Kærlighedsforholdet i Ægteskabet. I den Henseende har hun sjælden eller
■aldrig faaet nogen virkelig Oplysning, under allé
Omstændigheder har ingen lært hende det ene vigtige, at hun for at blive
lykkelig maa bruge sit Hoved, sin Forstand og ikke alene
lade sig lede af sit Hjerte.
Nu ved jeg godt, at dette for Flertallet af Kvinderne er en
vanskelig Sag, men det vil, tror jeg, dog blive mindre svært, end det
maaske ser ud til, og det netop af den simple Aarsag, jeg gik ud
fra: at Loven om, at de menneskelige Følelser ikke bestaar
uforandret, ogsaa gælder for hende.
Uden at den unge Kone maaske er sig det bevidst, er
hendes egen Følelse, naar hun kommer med sin Klage, nemlig
allerede undergaaet en Forandring. Thi navnlig de fleste Kvinder
opfatter under Indflydelse af den vaagnende Kærlighed let den
elskede Genstand fantastisk og har en udpræget Tilbøjelighed til
at iføre den Mand, de kommer til at elske, just det Klædebon,
hvori deres „Ideal- var skabt, uanset om det passer ham eller ej.
Der vil derfor, naar hun først er gifl med ham, sjælden gaa lang
Tid, inden det daglige Samliv „i Slobrok og Tøfler", som
Ægteskabet let fører med sig, bringer frem for Dagens Lys den Slags
smaa Skavanker, der under alle Omstændigheder skaber Idealet
om til et slet og ret Menneske — maaske endog af Dusinarten.
Allerede det medfører en Forandring af Følelsen hos hende,
skønt hun maaske selv er en af dem, der fastest tror paa sin
Kærligheds Uforanderlighed og bitrest beklager sig over, at han „ikke
elsker hende som før."
En ung Kone af mit Bekendtskab hører til de faa, som
efter mere end ti Aars Ægteskab paastaar, at hun er lige saa
lykkelig nu som paa den første Dag af sit Ægteskab. Da hun i
en Vennekres blev gaaet haardt paa Klingen af Folk, der ikke
rigtig troede paa Muligheden af denne Lykke, maatte hun
indrømme, at ogsaa hun var gaaet ind i Ægteskabet med meget
overdrevne Fordringer til det ideale — og, at det allerede i de
allerførste Dage saa temmelig sort ud med Lykken.
Hun opdagede nemlig meget hurtig, at hendes Mand —
hendes Hjertes Helt, Ridderen sans peur et sans reproche —
-snorkede, og det i en ret formidabel Grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
