Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend og Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Teatrene.
ærlig). Men bag denne Kapelmester har De nu en Styrelse, der næppe
har Interesse for endsige Kærlighed til Operaen, og som er udkaaret til
en ganske anden Mission end den at opføre kostbare og ikke altid
rentable Operaer. En Styrelse, der paa en taabelig Maade er kompliceret,
og som af den og andre Grunde er bunden paa Hænder og Fadder,
mens jeg dog fra Tid til anden gjorde mig en Spas af at gøre just, hvad
jeg selv vilde. Hvem bærer Operaen i dette Øjeblik: et Par unge
Sangere og Sangerinder, der maaske for Kunstens, mulig dog mest for deres
egen Skyld har Lyst til at tage fat og udrette noget, og saa en livfuld,
ivrig og arbejdsdygtig Instruktør, der imidlertid desværre er saa nervøs
og usikker i sin Arbejdsmaade, at han spilder Tiden for dem, han skal
arbejde med, og trætter dem, længe før Maalet er naat. Og denne
Instruktør har — saa vidt jeg kan se — den kedelige Egenskab, at han
forstaar sig saa grumme lidt paa en vigtig Side af det, han har med
at gøre: den musikalske/
Naar Kammerherrens Aand atter trak sig tilbage efter denne
Monolog med en forbindtlig Hilsen og et halvt vemodigt, halvt spydigt
Smil, maatte man vel — gengældende Ærligheden — følge ham til Dørs
med et: De har desværre ganske Ret Hr. Kammerherre. Det ser næsten
sortere ud end i Deres Dage.
Saaledes sidder vi altsaa virkelig i det, og hvorledes vi end tager
Situationen, maa vi tilstaa for os selv, at der ingen som helst Udsigt er til
nogen Bedring. Der er da heller ingen Grund til at gentage de samme
Ord og Klager, som har lydt saa ofte her i .Tilskuerenu og jævnlig
ogsaa kommer til Orde i Dagspressen. Saaledes som det for Tiden staar,
er der faktisk ingen, som hører efter de Stemmer, der fører Klager og
kalder til Regnskab og Forandring; Fremskridt vilde først komme, naar
en hel Revolte blev sat i Scene paa Operaens Omraade. Det skulde
være et Systemskifte, men et saadant betinges af et Personskifte. Hvilke
Udsigter er der til et saadant?
Der er kun det at gøre i en kortfattet Artikel som denne, ganske
objektivt at notere, hvad Teatret har udrettet, og hvorledes det har
udrettet dette, hvis Lidenhed taler for sig selv uden Kommentar.
Man har da gjort et — uheldigvis totalt mislykket — Forsag paa
at føre Tannhäuser frem med en yngre norsk Dame, Frk.
Schellerup i Elisabeths Rolle. Denne Sangerindes Umulighed (det er
formentlig et mere træffende Udtryk end Talentløshed) var saa øjensynlig,
at m^n skulde troet, at de „sagkyndige* havde opdaget den paa
Prøverne og skaanet Frøkenen for en Fiasko. Nu afvistes hun saa
energisk af Publikum og Pressen, at Teatret ikke mægtede at føre hendes
Kandidatur igennem, hvis det da har haft nogen Plan i Retning af
Engagement bag dette forunderlige Gæstespil.
At samtidig andre udmærkede udenlandske og lovende danske
Sangerinder forgæves bejlede til Teatrets Gunst, fortjener kun en
passant at bemærkes. For slige Afslag har Teatret haft det bedste
Præcedens hos den tidligere Styrelse. Kun stiller den norske Sangerindes
Optræden og Fald Afslagene i et grellere Lys.
Teatret har saa gjort et Forsøg med Verdis Trubaduren, For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
