Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend og Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
83
søget mislykkedes, og Teatret fortjener ingen Slags Tak, fordi det gjordes.
^Trubaduren* har i Virkeligheden ikke det Værd, som man nu til Dags
til Dels af kunstpolitiske Grunde vil tillægge denne gamle Opera, og i
hvert Fald, selv indrømmet, at der findes prægtige Partier i den, saa
har den som Helhed ikke mere Nyhedens Interesse, og den indeholder
ikke meget af den musikalske Skat, som ikke Møl og Rust fordærver.
1 alt Fald: skal „Trubaduren" nu til Dags lykkes, saa maa den fremføres
i en vokalt pragtfuld og storstilet Skikkelse: store Stemmer, megen
lidenskabelig og bred Ageren. Men denne Opførelse med Hr. No r dal
Brun, Fru Keller og Frk. Menzel i Hovedrollerne var saa langt fra
at være storstilet, at den snarere kunde kaldes middelmaadig. Følgen
blev, at Folk kedede sig og kun friskedes lidt op under den livfulde
Ballet i Lejren med den aldeles brillante Dansemusik. „Trubaduren*
levede intet langt Liv og opstaar næppe for det første.
Saa fulgte nok — en Nyhed. Desværre en ganske lille og
ubetydelig, en komisk Opera: Den trekantede Hat. (Tekst af Hr. Einar
Christiansen, Musik af Hr. Fred. Rung). Sandelig, den morede
heller ikke Folk. Naar man tænker tilbage paa den, har man knap
noget Minde om denne Opera-Aften ud over et og andet Indtryk af den
letskrevne og fikse Tekst og af Fru Oda Nielsens elegante Skikkelse
og fint formede Sangforedrag. Musiken var i sig god nok, om end paa
intet Punkt selvstændig, men som Musik til denne Tekst (noget nær en
Farces) næsten ubegribelig mislykket. Ingen Gnist af Humør, ingen
Udnytten af de komiske Situationer, ingen Fantasi, ingen Opfindsomhed —
kort sagt intet Talent, i alt Fald ikke for den „komiske Opera".
Endelig kommer vi til Sæsonens første gode Gerning — eller
reUere den, der burde blevet en god Gerning — Genoptagelsen af
Mozarts Tryllefløjten. Mozarts Navn har i lange Tider været vor
Operascenes onde Samvittighed. Godt da, at man begynder at indfri en
Smule af sin Skyldighed og herligt paa ny efter mange Aars Forløb at
høre denne yndefulde, i sin Skæmt og Alvor lige henrivende Musik!
Men hvor fjernt fra den rette Stil var ikke denne Opførelse? Det er
den nuværende Kapelmesters mærkelige Fejl . at han slet ikke forstaar
at give de Værker, han fremfører, den Tone, den Duft, den Kolorit,
som de kræver. „Tryllefløjten" skal klinge fjernt og douce, stille og
sårt som et gammelt Eventyr, elskelig og deltagende fortalt. Her
har store Virkninger, flotte Orkesterklange, forcerede Tempi og sligt intet
at gøre. Heller ikke paa Scenen mærkede man nogen styrende Haand;
her var heller ingen Forstaaelse, ingen Enhed, hver spillede og sang, som
ham lystede. Der var alle Genrer lige fra stor Opera til Kasinos
fordoms Operette-Farcer. Og hvor lidet slog ikke de unge Mennesker tif,
som man havde betroet vigtige Roller i „ Tryllefløjtenu ? Det er
virkelig ikke wlet" at synge i Mozarts Operaer, tværtimod, det kræver
trods de simple Noder en betydelig Modenhed og Overlegenhed. Naar
man mindes de sidste Opførelser med Fru Erhard-Hansen, Fru
Lutken, Hr. Schram og Hr. Jastrau, hvor travrig tog saa denne
sip ud med en ung, begyndende, spædstemmot Sangerinde Frk. Ida
Møller i Bravurpartiet: Nattens Dronning, der kræver en lmji udviklet
<i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
