Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Den brudte Ring.
i Søvn; han hørte godt, at de hele Tiden gik hvileløst den samme
Vej om og om igen. Eller han mærkede det bagefter: der var
slidt en Fure i Stenen. Hvad skulde det ogsaa hjælpe stadig at
spejde efter Trøst udefra? Ingen anden kunde stride den Strid
for ham; han maatte selv se Sandheden i Øjnene, se sin egen
Skyld ogsaa.
For det var ikke det, der sved mindst. Hvorfor havde
hendes Flugt overrasket ham. Han burde have været forberedt.
Hvor ofte var der ikke blevet banket manende paa hans Dør;
men han havde altid nægtet sig hjemme, ikke haft Stunder, en
anden Gang, det naar jeg nok, haster aldeles ikke. Det var bare
hans Fred og Lykke, det gjaldt! Han havde siddet for tryg
indenfor sin Ring og ment, den kunde ikke brydes. Hjemmet
var for ham en rolig Havn, hvor han skulde hvile efter Dagens
Værk, have Fred og Stilhed. Der havde han intet Arbejde, syntes
han. For hun var jo nu en Gang hans; naar Prinsessen er
vundet, er Eventyret ude. Det var netop Fejlen; hun skulde
vindes hver Dag. Selv de fornuftigste Kvinder længes efter lidt
Romantik i Livet. De kan ikke lade sig nøje med at vide, at
man holder af dem. De har Trang til at høre det, man maa
stadig bekræfte det med Ord. Og i Ægteskabet burde der altid
bevares noget af Forlovelsestidens Sværmeri, noget ridderligt,
opmærksomt. Selv om man skulde spille lidt Komedie, maatte man
heller det. Men han havde været saa sikker paa hende, at han
havde forsømt hende. Han var da heller ikke ung længer, for
stiv til at sværme. Og naar han kom hjem, var han træt, kunde
ligefrem ikke samle sin Kraft til nyt Arbejde. Det var Sagen:
Kærlighed var ikke noget for Folk, der havde travlt. En Luksus
for Grever og Gummidrenge, for Studenter i Sommerferien og
Spaniere og Italienere. I gamle Dage var det lettere at være giftt
da sad Konerne ikke og drømte om den store Elskov; de havde
nok at gøre med at føde en Snes Børn og begrave de femten.
Nu faar de ingen Børn, men deres Sjæl sulter efter den
flammende Kærlighed. Men nu havde han engang paataget sig
Ægteskabets Ansvar, og noget kunde han dog have gjort. I Stedet for
havde han siddet magelig og blot søgt sit eget Velvære, fordybet
sig i sine Rejsebeskrivelser, ikke brudt sig det ringeste om, hvor
hendes Tanke flakkede hen, mens hun sad stille under Lampen
og løftede Brynet og trak Naalen ud og ind, og det gamle Ur
dikkede langsomt i Krogen. Inderst inde havde han godt følt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
