Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Elisabeth og Essex.
alene til Musik af en lille Violin — for at han kunde fortælle sin
Herre, hvor ungdommelig hun endnu var, og hvor ringe Udsigt
han havde til snart at komme i Besiddelse af Kronen 1). Man
begriber da ogsaa, at hun rasede af Harme, da Biskop Rudd
allerede i 1596 i en Prædiken anvendte Kohélets Vers om
Alderdommens Genvordigheder med utvivlsom Hentydning til hende.
Hun vilde smigres uden Ophør og lydes uden Tøven. Hun
kendte i sin Herskesyge ingen større Glæde end den, hun følte,
naar en af hendes Yndlinge havde hævdet en eller anden Plan
overfor hendes og saa lod den falde. Leicester havde brugt dette
Middel til at befæste sig i hendes Gunst og gav det i Arv til sine
Efterfølgere. I sin forfængelige Lyst til at fornemme sin
Enevælde Dag ud Dag ind, satte hun sine Hoffolk op mod hverandre,
begunstigede snart en snart en anden Gruppe, saa med
Tilfredshed, at de delte sig i Partier. I hendes senere Leveaar var hendes
Hof et af de mest fordærvede i Verden. Midlerne til at gøre sig
gældende var dem, som nævnes i Roger Aschams Vers, at
bedrage, lyve, smigre og hykle:
Cog, lie, flatter and face
Four ways in Court to win men grace.
Der havde dannet sig to Partier, Cecils og Essex’. Var en
Mand beskyttet af den ene af de to store Herrer, saa blev han,
hvilke hans Fortjenester end var, med alle Midler modarbejdet af
det andet Parti.
I visse Maader var Elisabeth som Dronning i sine senere
Leveaar dog gaaet frem. Hun havde været saa svag i sin Tro
paa sit Land og dets Stridskraft, at hun i sin Gerrighed slet ikke
havde forberedt Krigen mod Spanien, men ladet sine tapre
Sømænd uden sømmelig Udrustning; efter Sejren over den spanske
Armada anvendte hun uden Kniberi sit Skatkammer til den Krig,
som overlevede hende, og hvis Slutning først det næste
Aarhundrede saa. Men Krigen havde tvunget Elisabeth til at tage Parti
i den indre Religionsstrid; hun var Kirkens Hoved, hun
betragtede de kirkelige Anliggender som sig personlig underlagte og
taalte, saa vidt det stod til hende, aldrig nogen Religionsdebat i
Underhuset. Hun og hendes samtidige, Henrik IV af Frankrig,
l) Arthur Weldon: The Court and Character of King James, 1650, citeret
hos Drake: Shakespeare and his Times. 1817. 11 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
