Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 436
maatte holde deres Krudt tørt til den forestaaende Holmgang.
Endnu i 1867 under Luxembourgstriden holdtes Sværdene i Skeden,
men vilde en lignende Konflikt forløbe fredeligt for anden Gang?
Ja, derom kunde hver tænke sit Troligvis var det dog
vanskeligere at lodde Tankegangen hos den aabenmundede Førsteminister
ved Spree end hos den tavse Mand ved Seinen. Thi Tavsheden
dækkede her mindre Tankens Dybde end vage Drømme. Men en
Drømmer var Otto v. Bismarck ikke.
II.
Den følgende Fremstilling af de faktiske Begivenheder vil i
alt væsentligt være knyttet til det nylig udkomne 7de Bind af
H. v. Sybels: „Die Begründung des deutschen Reiches durch
Wilhelm L* Dette Bind har faaet medtaget, hvad der til Dato er
fremkommet til Belysning af den fransk-tyske Krigs Forhistorie
og har raadspurgt ikke faa private Arkivalier (deriblandt formentlig
Bismarcks Memoirer). Naturligvis er det intet strengt upartisk
Skrift, men det maa allerede paaskønnes, at Forfatteren aabenbart
har gjort sig Umage baade for en redelig og en maadeholden
Fremstilling^ paa flere Steder er det tilmed ikke vanskeligt at
skrabe den paalagte Farve af, og i hvert Fald bringes der
forskelligt nyt for Dagen, saa at et Resumé allerede af den Grund
turde frembyde en ikke ringe Interesse. —
Da Napoleon i 1866 rejste sig fra et alvorligt Sygeleje,
forefandt han det sejrende Preussen, det besejrede Østerrig, d. v. s
en ny europæisk Situation. Hans Planer var af forskellig Art,
men blandt dem, der flk Form, var ogsaa den, at Frankrig skulde
erhverve Luxembourg, maaske senere Belgien, medens Preussen
til Gengæld, uden Hindring fra hans Side, skulde forene
Sydtyskand med Nordtyskland, og de to Lande, Tyskland og Frankrig,
muligvis i Forening med Italien, derefter indgaa en Alliance. Da
dette Projekt strandede, og han derefter følte sig og Frankrig
isolerede, besluttede han sig til i det mindste at vinde sit Folk for
sig igen, ved at gøre liberale Indrømmelser. Trods Modstand fra
Rouher — den kejserlige Statsminister — satte Napoleon sig i
Forbindelse med Ollivier, de Liberales Fører i Kammeret, og denne
gik med Glæde ind paa Tanken om at forsone sig selv og Folket
(navnlig Byerne) med Kejserdømmet gennem en liberal
Regeringsform. Ollivier krævede en Fredspolitik, med Tilslutning til
Gennemførelsen af Tysklands og Italiens Enhed, og idet der saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
