Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571 Et Udtryks Historie.
vel, at den tilbedende vender Haandfladerne aabne fremad; men
det forbinder sig ikke logisk med, at Hoved og Blik vender opad.
Betydningen af de fremadvendte Haandflader er fra Begyndelsen
ganske sikkert, at den bedende frygter for Guden, der tænkes i
personlig Skikkelse lige foran ham: det dødelige Menneske føler
uvilkaarlig Sky for sin himmelske Overmand og Trang til at
holde ham borte fra sig. De opadtil aabne Hænder angaar derimod
ligesom det opadvendte Blik Modtagelsen af en god Gave, en
Naadegave, fra oven l).
II.
Der gives imidlertid Fremstillinger i Billedkunst af det
opadvendte Udtryk, som kan anses for ældre end den bedende
Dreng i Berlin, om end denne minder nærmere om Homer.
I Museet i Neapel ser man et Vægmaleri fra casa del poeta
i Pompeji, forestillende I f i genias Ofring: Pigen, som bæres til
OfFeralteret, strækker i sin Dødsangst Armene i Vejret og vender
Blikket op efter Guddommens Hjælp; og Offerpræsten, den
spaa-domskyndige Kalchas staar med Fingren paa Læben og ser op
mod Himlen, anelsesfuldt, afventende et Jertegn deroppe fra: og
da aabenbarer ogsaa Artemis sig i Skyerne og frelser Pigen.
Naturligvis er Billedet i Pompeji i sig selv ikke meget gammelt,
og det er desværre slet ikke godt malet; men der er god Grund
til at anse det for at være en Slags Gengivelse af et i Oldtiden
meget berømt Maleri af Timanthes, der levede paa den
peloponnesiske Krigs Tid. Han har netop haft en stor Begavelse for
Udtrykket og i denne Retning været en Gennembrudsmand. Dog
— hvor meget der i det pompejanske Maleri virkelig kan føres
tilbage til ham, og hvor meget der hidrører fra langt senere Tider,
vil det nu være umuligt at sondre imellem2).
Allerede dette Maleri tilhører Tragediens Omraade. Men
med en langt mere udpræget mørk og tragisk Karakter
*) Sammenlign 1. Bind af Jahrbucher des k. deutsch. archäol. Instituts (1887)
med en Afhandling af Conze og en Tilføjelse af Furtwängler.
*) Et Udtryk, der meget ligner Kalchas’s i den ovennævnte Figur, finder
man i det fortræffelig malede Billede af den unge Achilleus, som opdages
paa Skyros blandt Kong Lykomedes’s Døtre fra Casa dei Dioscuri i
Pompeji, nemlig i selve Kong Lykomedes’s Figur, der fuld af svare
Anelser vender Blikket mod Zeus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>