Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Et Udtryks Historie.
fremtræder det Udtryk, vi omhandler, i en Række Kunstværker,
hvoraf nogle endog hører til de allerberømteste, som Verden kender.
Der er først og fremmest de bevarede Kopier efter den berømte
Niobegruppe fra Tiden omkring Midten af det 4de Aarhundrede,
Skopas’s eller Praxiteles’s Værk. Den storladne, fyldige
Moderskikkelse staar med lidt bøjede, skælvende Knæ, idet hun hælder
sig fremover og forsøger at skærme den yngste Datter, hendes
Kæledægge, et halvvoksent Barn, der i sin Angst er ilet og hoppet
afsted til hende for at søge Værn mod disse skrækkelige Pile,
der pludselig sværmer alle Vegne omkring i Luften. Moderen
vender da sit Aasyn op mod Guderne med inderligt og tryglende
Blik: hun vilde saa gerne tage sit formastelige Ord i sig igen;
men hun ved — og det læser man i hendes Udtryk — at hendes
Bøn ikke vil hjælpe, at Guderne er ubønhørlige i deres
Fortørnelse.
Hvorfor er Guderne da saa vrede? — Fordi en dødelig har
formastet sig til at maale sig med dem: det kan kun hævnes ved
hele Slægtens Udryddelse, alle Børnene maa undgælde for Moderens
Daarskab. Det vil sige, at den Tværstreg, der er draget mellem
Menneskeverdenen for neden og Guderne for oven, er et
Grundtræk i Verdensordenen, som staar urykkelig fast. Saaledes var
Grækernes, og vel overhovedet Folkeslagenes ældre Tro; og den
begyndte først i denne Periode at modvirkes noget af andre
Forestillinger, Tanken om, hvad man kunde kalde en Himmelstige
for de dødelige Mennesker. Det er denne Tanke, der ogsaa gør
det store Skel i det menneskelige Udtryks Historie, og som har
ført med sig, at Kunsten overhovedet gengav det opadvendte
Udtryk, der jo i hvert Fald handler netop om Tankens Flugt fra
Jord til Himmel. Men da mødes den atter af den Forestilling om
Guddommens absolute Utilgængelighed og Nidkærhed over sine
Privilegier, hvorom næsten alle Grækenlands gamle Sagn og Myter
handlede, og som ingensteds fremtræder strengere og grummere
end i Niobesagnet. Det er en Kamp mellem to Religioner, to
Livsanskuelser; og den gamle lader sig ikke saa let overvinde af
den ny, den trøsterige, forhaabningsfulde, men vil kaste den paa
Hovedet ned igen af Himmelstigen.
Blandt Niobegruppens andre Figurer er der Udtryk, som
minder om Moderens, dog uden at føje noget mærkeligt nyt til
det. Men i et storartet Kunstværk, som er henved 200 Aar
senere, forekommer der et nært beslægtet Udtryk, nemlig i Gigant-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
