Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nils Collett Vogt: En Bekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 En Bekendelse.
Haand. „Jeg elsker Dem." Hun svarede intet, men jeg vidster
at hun vilde komme.
Jeg fulgte Damerne frem til Hotellet, idet jeg hele Tiden
søgte at interessere dem for vore ’hjemlige Forhold, hvad ogsaa
lykkedes mig. De to ældre Damer anede tydeligvis intet. Da jeg
sagde farvel, bad jeg om Lov til at afhente dem den næste Morgen,
hvori de med Tak indvilgede.
Mit Hjerte var fyldt til Randen, og jeg trængte til at være
ene med mig selv. Ogsaa mine Nerver, der saa længe havde
været spændte til den yderste Grænse, truede nu med at sprænges
af Ophidselse. Jeg standsede og aandede Luften ind i lange Drag,
hvorpaa jeg atter fremskyndte min Gang. Elskede jeg hende da
virkelig? Jeg blev pludselig staaende foran dette uventede
Spørgsmaal med stirrende Øjne, til et Udbrud af vild Glæde overvældede
mig. Hvad vidste jeg i denne Stund, om jeg elskede hende? Det
vidste jeg, at jeg ejede en Kvinde, hvis Tilværelse jeg ikke anede
for tre Timer siden. Hvorledes var dette dog gaaet til? Nu da
jeg ikke længer stod under direkte Indflydelse af hendes unge
Skønhed, gav jeg mig hen i en Forfængelighedens rasende Jubel,
der tog til, jo mere jeg i Tankerne tilbagekaldte hendes Billedes
Ynde og Pragt. Hvilke Øjne og hvilken Fornemhedens Gratie
over hele hendes Skikkelse!
I den ophidsede Tilstand, hvori jeg befandt mig, forvildede
jeg mig ind paa Æventyrets Vidder. Maaske var hun uhyre rig,
maaske ulykkelig? Der var saa mange Muligheder. Jeg
forestillede mig ogsaa, at vi to skulde- komme til at holde af hinanden
for hele Livet, at dette Møde med andre Ord var afgørende for
mig. Da vilde altsaa alle andre Kvinder være døde! Jeg holck
ikke af denne Tanke og skød den bort.
Jeg spørger mig selv, mens jeg sidder her og skriver,
om der da ikke faldt en Straale af Kærlighedens Lys paa mit
Sind? Vorherre ved! Jeg følte i mig alt for mange ubrugte
Kræfter til, at et Æventyr ikke skulde friste mig. Men der var
ogsaa Ømhed, Kærlighedslængsler, gamle vage Savn, som fordrede
at blive stillede. Nej, nej, det var mest urolige Drifters Spil
alligevel! Jeg husker, jeg tog en Blomst op fra Marken, strøg
det fine, hvide Støv af dens Blade, hvorpaa jeg brutalt trampede
paa den med Støvlehælen. I et sligt Sindsoprør kommer alt
Grumset op i En; man faar at vide, hvad man gemmer paa
Bunden af sin Sjæl, baade af godt og ondt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
