Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julelæsning.
73
hvad der før blot laa og stængede Fremtiden som en mørk og
formløs Taage. Det er som en Art Fortætning af Tendenser og
Miasmer og Bevægelser, der er tilstede i Samfundslivets Luft nu
for Tiden, og som i Fortætningen vinder Liv og Nærhed for os
og taler og bevæger og varmer. Med en omfattende og
mangfoldig Forstaaelse, der vidner om en forbavsende Overlegenhed, er
af Digteren de forskellige typiske Retninger og Standpunkter
indenfor Rammen gennemlevede og bragte til Udtryk. Herremoralén
og det utaalmodige Kulturfremskridt kunde ikke have faaet en mere
veltalende Advokat end Holgers stolte Skikkelse. I den tankerige
Diskussion mellem Fabrikherrerne i 3dje Akt siges der ogsaa de
fornuftigste Ting, som der kan fremføres baade fra den velmenende,
maadeholdne Humanitets Side (Anker), fra den praktiske
Konservatisme, der uden Fraser holder paa Magten og slaar Vrøvlet ned
(Ketil), og endelig fra den forhaabningsfuldt forsøgsmodige
Liberalisme (J. Sverd). Alle er repræsenterede ved deres bedste Mænd.
Arbejdernes Sag er for saa vidt noget brøstholden, for saa vidt som
hverken den naive Elias eller den forledende og selv forledte Bratt
er værdige Talsmænd, og her er et Punkt, hvor Digterens
overlegne Opfattelse af det uhyre Æmne virkelig er glippet noget.
Men Ulykken er for saa vidt mindre, som Læsernes umiddelbare
Medfølelse alligevel hurtig vindes for „Kløftens" Befolkning og ikke
kan lade være at gotte sig noget, naar Fabrikherrernes Forsamling
lige efter deres vedtagne Resolutioner befindes at være lukket inde
over de velfyldte Minegange.
Eksplosionen fører, som ventelig var, jo kun til værre Tryk
fra oven og til Arbejdernes Underkastelse. „Modet skræmmes ud
af Verden. Alle Lysengle har flyet deres Vej. Op af Jorden vokser
Militær. De andre dukker sig". Alle rettænkende har jo nu til
Dags følt den samme Harme og Smerte og Modløshed ved saa
mange lignende Lejligheder, — paa samme Maade som her følt,
hvordan Kampens Knude blev strammet endnu uløseligere og
Udsigten til lysere Tider rykkedes endnu fjernere. Og da skimtes,
for hver saadan Gang, kun tydeligere, at der er ingen anden Frelse
end i Rakels Ord: „Der maa nogen begynde med at tilgive".
Men ind under dette Samfundsdrama har dog Bjørnsons
Digtning sine Rødder i det individuelt psykologiske. Som
Fortsættelse af Digtet om Mirakelpræsten oppe i Nordlandene —
maaske den dejligste og dybeste Poesi, Bjørnson har frembragt —,
handler det ny „Over Evne" først og fremmest om de to Søskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
