Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
I Taage.
Nej, nej! Da vilde de komme stormende og tro, at her
var Mordere eller vilde Dyr paa Færde. I Stedet fandt de bare
os, der ikke kunde finde Vejen hjem fra en af de nærmeste Skove!
Nej, nej! De vilde le os ud og Dagen efter fortælle denne
morsomme Historie i Bygden.
Men om vi nu gik lige imod Lyset, til vi var fremme
ved det?
Ja, den som kunde, den som kunde!
Jeg føler min egen Afmagt smerteligere end nogensinde, og
en Bølge af Fortvivlelse truer med at bryde ind over mig. Mit
Legeme skælver, mit Aandedræt besværes, Taarerne strømmer mig
varme ned over Kinderne.
Jeg knytter Hænderne af Raseri.
„Vrøv]!" siger jeg til mig selv. „Skal du falde, saa fald
som en Helt. Hvad er det, du flæber over? Hurra, Godtfolk, nu
siger vi Verden Farvel!"
Mine Anstrengelser nytter dog intet. Jeg staar og stirrer
hen mod Lyset med stive, tilslørede Øjne, mens min Fantasi tager
sine egne Veje. Jeg hører mit Barns og min Hustrus Stemme,
jeg kender Duften af deres Klæder, jeg føier Ovnens lune Varme
slaa mig i Møde. Bordet staar dækket, et Glas klirrer, idet jeg
sætter mig hen til det.
Ja, ja, ja, den som var hjemme!
Jeg maa fremdeles kæmpe mod min Bevægelse, der stiger
og falder i stærke Bølgeslag. Men herunder vokser Resignationen
stille frem. Den stærke Bevægelse har udtømt mine sidste Kræfter.
Jeg er færdig. Det er alt sammen snart forbi.
Et stort Farvel til Verden toner mig som en Kirkeklokke
gennem Sjælen.
Nede fra Skoven raaber en Stemme mit Navn. Jeg hører
den straks, men svarer ikke. Den vækker ikke min Interesse.
Stemmen raaber endnu en Gang, to Gange, tre Gange i Træk,
glad og støjende.
Det er Olav.
„Kom, kom! Her gaar Vejen!"
Jeg husker tydelig hver mindste Detail af det, der nu hændte.
Det øjeblikkelige Indtryk, Olavs Raab gør paa mig, er, at
min Kammerat er bleven gal. Han begynder at fantasere højt
om det, han hele Tiden har ønsket. Spændingen, Anstrengelsen
har været ham for stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
