Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Filosofien og Livet
Klarest vil maaske det hele Spørgsmaal kunne belyses, naar
Vægten lægges paa, at det at filosofere selv er en Form for
aandeligt Liv. Den Strid, der synes at bestaa mellem Videnskaben og
Livet, kommer for en stor Del af, at man fra deres Side, der mest
føre Ordet „Liv" i Munden, overser, at ogsaa Tænken og Forsken
er en Form for aandeligt Liv, medens Tænkerne og Forskerne ere
tilbøjelige til at stille Tankelivet over eller dog udenfor de andre
Former for aandeligt Liv. Ved Spørgsmaalet om Filosofiens, eller
i det Hele Videnskabens Forhold til Livet, spørges der altsaa
egentligt om Forholdet mellem to Former af aandeligt Liv.
I
Grunden til,’ at man ved Filosofien snarere end ved andre
Videnskaber kommer til at spørge om dens Forhold til Livet, ligger i,
at Filosofien særligt beskæftiger sig med Spørgsmaal, der
vedkommer Livet i dets Helhed og ligger paa Grænsen mellem
Tankelivet og de andre Livsformer. Filosofiske Problemer angaar
Erkendelsens Natur, Betingelser og Grænser, Tilværelsens Væsen og
Værd, samt Grundlaget for Vurderingen af menneskelige Handlinger
og Samfundsforhold. Det er Filosofiens Opgave at samle og bruge
alt, hvad der kan tjene til at belyse disse Spørgsmaal, og
derigennem at orientere os overfor Livets og Tilværelsens sidste
Gaader. I sine Forsøg herpaa træder Filosofien op som en
selvstændig Form for Aandsliv, der virker bestemmende tilbage paa
Aandslivets andre Former. Saaledes har Vedantafilosofien været af
stor Betydning for den indiske Aandsudvikling; Platonismen har
vældigt paavirket den kristne Kirkes Udvikling i Oldtid og
Middelalder, og i det forløbne Aarhundrede har Spinozas og Kants Ideer
baade direkte og indirekte paavirket den aandelige Udvikling, selv
hos dem, der mente slet ikke at have noget med Filosofi at gøre.
Der er her stadigt et Tankearbejde at gøre, uden hvilket
Aandslivet vil miste Klarhed og Dybde. Og dette Arbejde kan kun gøres
ret, naar det gøres med fuld Frihed, — naar Tankearbejdet staar
som en selvstændig Form for Livet, ikke blot som et Middel, men
som Formaal, altsaa som det, der har umiddelbar Værdi.
Filosofien skal søge at gøre Regnskabet op med Hensyn til Menneskets
Stilling i Tilværelsen som erkendende, følende og villende, og en
saadan Opgørelse kan kun have Betydning, naar den gøres uhildet,
hensynsløst, med fuld Frihed, — hvilket Resultat den saa end
fører til. Tanken er den Del af Livet, der skal kaste Lys over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
