Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Filosofien og Livet
de andre Dele af Livet, og det kan da ikke nytte, at disse andre
Dele af Livet kalde sig selv for „Livet" og ville hovmesterere
Tanken. De Erfaringer, Tanken behøver for at kunne behandle
sine Opgaver, maa den selv søge og selv anerkende: kun ved
Tankens Hjælp kan der skelnes mellem virkelig Erfaring og blotte
Forestillinger eller Illusioner. I sit Forsøg paa at komme til
Klarhed, det vil sige til fuld Bevidsthed om Menneskets Stilling i
Tilværelsen, arbejder Filosofien Haand i Haand med al anden
videnskabelig Forsken og har, i sine betydningsfuldeste Perioder, ikke
skilt sin Sag fra dennes.
Men hvor vanskeligt er det ikke at komme til fuld
Bevidsthed? Bag vor klareste Bevidsthed ligger der stedse ubevidste
Tendenser og Dispositioner, der først senere kunne drages frem. Vor
Bevidsthed arbejder sig stedse frem af et dunkelt Kaos, hvis spredte
Elementer formes ved en uvilkaarlig Sammenfatten. . Selv vor
klareste Tænken hai- derfor sin Akilleshæl, nemlig det Punkt, hvor
de ubevidste Kræfter virke. Denne Akilleshæl kan siden opdages,
og Tænkningen kan maaske undgaa at blive oftere saaret paa
dette Sted. Da Tetis dyppede sin Søn i Ild for at gøre ham
usaarlig, holdt hun ham i Hælen; hun var ikke saa klog at dyppe
ham to Gange og anden Gang holde ham i den anden Hæl. Denne
Klogskab har Filosofien vundet paa sin Vej, jo mere den har
frigjort sig fra Dogmatismen. Ethvert filosofisk Forsøg hviler paa
visse Forudsætninger, som den filosoferende ikke kan være sig
fuldt bevidst, og som udtrykker den Afhængighed, Tanken trods
al sin Energi stedse staar i til andre Sider af Livet. Men
saadanne Forudsætninger kan saa senere Tænkning drage frem, og
derpaa beror — afset fra det nye Stof, den fortsatte ydre og indre
Erfaring kan bringe — den filosofiske Forskens Fremskridt. Achilles
maa stedse paany gøres usaarlig, da der stedse forestaar nye
Kampe, og derfor bliver der altid en Achilleshæl, saalænge Livet
og Udviklingen varer. Filosofen kan ikke undgaa at være Barn
af sin Tid og sit Folk. I sit mest aktiv.e Tankearbejde ledes han
ofte af en uvilkaarlig Trang til at finde Udtryk for
Ejendommeligheder og Tendenser, han ikke agter paa — netop fordi de ligger
ham saa nær. Fra denne Side set staar Filosofien i et passivt,
modtagende Forhold til Aandslivets andre Sider. De filosofiske
Tankef bliver her Symptomer eller Symboler, saa meget Arbejde
deres Udformning end har kostet. Platons Idelære st nar overfor
Erfaringsverdenens Dunkelhed og Uro, lige-om Olympen i sin evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
