Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Filosofien og Livet
Glans staar over Menneskelivets Kampe og Omskiftelser, og i Kant’s
„Kritik der reinen Vernunft" staaar den evige Stræben som det
forløsende Ord, ikke mindre end i Goethe’s „Faust". Hvad Myten
og Digtningen udtrykker i Billedets Form, udtrykker Filosofen i
sine Ideer. Og hvor det væsentligt er Livets dunkle Trang, der
driver Tanken frem, alt medens denne mener at følge sine egne
Love, — der kan det blive vanskeligt at afgøre, hvor Tænkningen
hører op, og hvor Poesien begynder. Maaske kan de sidste Gaader
kun besvares i Poesiens symbolske Form. Det bliver da Kritikens
Sag at agte paa, at Grænsen mellem Tænkning og Poesi
overholdes.
Det er altsaa et dobbeltsidigt Forhold, Filosofien staar i til
Livet, — et aktivt i det bevidste Tankearbejde paa
Grænseproblemernes Omraade, og et passivt i den uvilkaarlige Symboliseren.
Begge Sider af Forholdet har deres store Betydning, og begge vil
stedse kunne paavises, hvor Filosofiens Gerning øves i større
Stil. Efter de forskellige filosofiske Retningers Ejendommelighed vil
Vægten komme til at ligge snart mere paa den ene, snart mere
paa den anden af disse to Sider. 1 Romantikens Filosofi fik —
trods det betydelige Tankearbejde, der øvedes, og som man nu til
Dags ikke altid tilstrækkeligt anerkender — Symboliseringen
Overvægten over den egentlige Tænken, medens Positivismen stræbte
at holde sig saa nær som muligt til de bestemte, givne Erfaringer.
Mellem disse to Retninger har Kampen staaet i det 19.
Aarhundredes Filosofi. Vi kunne nu ved Aarhundredets Slutning se
tilbage paa denne Kamp uden Partiskhed og forstaa den ud fra de
historiske Forhold, under hvilke det filosofiske Arbejde skulde
øves. Hvad der ganske særligt karakteriserer det nu forløbne
Aarhundrede, i Sammenligning ined dets Forgænger, var nu ogsaa
netop dets Blik for denne historiske Betingethed af alt Aandsliv,
altsaa ogsaa af Tankelivet. Det har indskærpet det
Afhængighedsforhold, i hvilket den enkelte stedse staar til hele Slægten.
Romantiken og Positivismen fremdrog hver paa sin Maade denne
Afhængighed. Johann Gottlieb Fichte, der kan betragtes som
Grundlægger af Romantikens Filosofi, udtalte, at ved Valget af de
Principer, der tilsidst bestemme vor Verdensanskuelse, er det
Tænkerens Personlighed, der gør Udslaget. Et filosofisk System var
for ham ikke et dødt Bohave, man paa udvortes Maade kunde
anskaffe sig en Gang for alle, men det var en Tankeverden, der fødes
i Menneskets inderste Sjæl. Hvilken Filosofi man har, beror paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
