Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 Sophus Schandorph
Gang saa med Schandorphs Dannelse, rent som Stof betragtet, at
den var hans Kæledægge og Genstand for hans evige og alvorlige
Kultus. Men ved Siden deraf er hans Aand gennemlyst af Viden
og øvet Dømmekraft, han bliver egentlig ikke naragtig, selv hvor
han gaar Dannelsesumulighederne urimelig nær. I anden Del af
»Thomas Fris" — første Del er nogenlunde ødelagt af den lange
Friehlingske Episode — slaar der En i Møde en Aandsmyndighed,
som tvinger til Respekt. Forfatteren skildrer vigtige Forhold i
den Tidsalder, der falder sammen med hans egen Ungdom, i saa
haandgribelige og faste Træk og med saa meget Klarsyn, at denne
Skildring for bestandig vil blive en Kilde, man maa ty til, naar
lun Periode skal bedømmes. Hans Domme er ikke overlegne,
dertil stod Schandorph det Hovedstadsliv, han her afmalte, i sidste
Instans for fjærnt og fjendtlig — han siger selv i „Oplevelser", at
han aldrig kom til at føie sig hjemme i København, og det er
sandt, han var og blev den indvandrede —, men der er uhildet
Friskhed over hans Opfattelse og megen Sandhed. Og i Henriette
har Schandorph for én Gangs Skyld skabt en Damefigur, man vil
huske. Hun er ikke mere sand, end Dameskikkelser i Digternes
Bøger plejer at være, men hun er gjort færdig, hun er gaaet efter
i Enkelthederne, og hun er i sin lille Maalestok overraskende
nydelig og ondartet.
Og i mange af Schandorphs øvrige Romaner kan man læse
sig baade fornøjet og alvorlig, kun at man ikke stiller sine
Fordringer forkert. Han er en elskværdig og rolig Fortæller, der
trods sin Bredde og sine mange muntre Svinkeærinder fører En
forholdsvis hurtig af Sted. Han søger ikke dybt og naa’r ikke højt,
han ligner, som det er sagt om ham, den 0, hvor han er født,
Sjælland. Men som man ved en Rejse gennem sjællandske
Landskaber beholder et ret stort Indtryk af megen Frodighed, saaledes
vil man ved Læsningen af Schandorphs Bøger, der hver for sig
ikke fæster sig uudslettelig i Mindet, beholde et Indtryk af en
kraftig Vilje mod det sunde og sande. Der er for saa vidt det
behagelige ved Schandorphs Prosa, at den ikke røber meget af
„Artisten", den behager sig ikke i Særegenheder og kender ikke
Anfægtelser fra nogen Art af kunstnerisk Overkultur.
Kunstner for Alvor var Schandorph egentlig kun i bunden Stil.
Som ung skrev han ubetydelige Digte, som ældre opnaaede han et
Herredømme over Formen, der ikke synes mig tilstrækkelig
anerkendt Der er over hans Vers noget arkitektonisk pragtfuldt, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>