Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterært Rundskue
179
pinende Skam over den unge Kone’. Endnu mer pædagogiseres der,
naar det hedder: „Naar hun sad med sin lille Dreng ved Brystet, da
følte hun, at hun med ét Slag var kommen langt bort fra sin umodne
Alders Flaneliv og havde gjort Skridtet ind i det Land, hvor det store
Ansvar, men ogsaa de store, modne Glæder gror". Men hele
Fortællingen og Personernes Udvikling lægges overhovedet til Retle, ja! er fra
forst til sidst komponeret efter pædagogiske Hensyn. Zach. Nielsens
Bog handler meget gesinnungstiichtig om, hvordan den pjankede og
selviske Københavnerinde gennem Tilskikkelser optugtes til alvorligt
Livssyn og Forsagelse. Forskellige Episoder illustrerer til at begynde med,
hvor vanskøttet og vanartet hendes hele Sjæleliv er, men tillige hvilket
sejgt og sundt Tømmer der er inderst i hende. Og nu leder Livets
Tildragelser, efter en af Forsynet og Digteren vel lagt Plan, hende Skridt
for Skridt derhen, hvor hun skal. Manden bliver syg og Barnet bliver
døvstumt og Stormfloden kommer og alt indfinder sig paa det Tidspunkt,
hvor der efter Planen er Brug derfor. Tilsidst, da Manden skal ud paa
Mission, dør han nok saa poetisk af et Hjerteslag midt under en
Afskeds-højtidelighed i Kirken, men hun tager hans Forehavende op og rejser alene
af Sted. — Edv. Egebergs Bog handler ikke mindre moralsk om, hvordan
selv en nok saa øjeblikkelig Forglemmelse af den ægteskabelige Troskab
er en Helligbrøde og mellem samvittighedsfulde Mennesker næsten ikke
er til at oprette og sone. Og Benzons Fortælling «kildrer, hvordan to
unge, der elsker hinanden, pludselig rives fra hinanden ved Afsløringen
af, at de i Virkeligheden er Stedsøskende, Børn af samme Fader, og
hvordan den unge Pige af sin dygtige Natur og af Kristendommen henter
Kraft til at ofre sin Elskov, medens den unge Mand derimod gaar i
Hundene, da han ikke formaar at skabe sin Kærlighedsattraa om til
rolig Søskendefølelse.
Jeg har prøvet mig selv, om det er A åndsretningen, Tendensen, i
disse Bøger, der gør mig det vanskeligt at faa Udbytte af dem. Deres
Moral synes mig ganske vist saa hildet og naturfjendtlig, at jeg har
vanskeligt ved at lade være med at forarge mig over dem. Men det er
alligevel ogsaa dette, at den moralske Synsmaade hæmmer Forfatterne i
psykologisk at uddybe deres Æmner. I Egebergs „Helligbrøde" er der
en Læge, som forsvarer den .brødefulde" Mand ved at henvise til
Misforholdet mellem hans sunde, driftstærke Landmandsnatur og hendes
næsten naturløse Gammeljomfru-agtighed. Og her er jo aabenbart
Spørgsmaalet, Æmnets Rødder, hvor der burde graves, hvis Fremstillingen
skal faa Interesse. Hvad har han lidt i sit Ægteskab af
Utilfredsstillelse, og hvor stort Offer har hun Ret at fordre af ham? Her var
det, Luther dristig satte Boret ned. Men Egebergs Præst svarer blot
med: „Forsagelse* og „Viljeskraft", og vi forbliver paa Æmnets Yderside,
opererende med „Brøde", „Ægteskabets Hellighed" o. s. v. Saaledes
netop ogsaa i Benzons Bog. Der tages fat med Energi paa et meget
sammensat og interessant moralsk Æmne, de første Kapitler er knappe
og kraftige og river Læseren virkelig med i ikke ringe Forventning, men
— saa slaas der en Dør i for os, vi kommer ikke længer ind i Sagens
Kærne. Forfatteren gør selv etsteds den Bemærkning, at den unge
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
