Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 Nikodemus’ Skriftemaal
Sammenhæng, og uafset om disse gaar imod eller med mine Ønsker,
virker de beroligende paa mig. Alt er, som det maa være, intet
kunde ikke have været, og intet kunde have været anderledes, end
det er. Selv hvor jeg maa opgive at finde Sammenhængen og
Nødvendigheden, er jeg overtydet om, at den er der. Ingen
Overbevisning er fastere indgroet i det moderne Kulturmenneske end
denne. Og den, for hvem den ikke er en død Tro, men som vænner
sig til aldrig at løsne den enkelte Begivenhed, den enkelte Person
ud af sin Jordbund og Forhistorie, han vil aldrig forgæves lægge
Sammenhængtroen som Lægemiddel paa, hvad der møder ham.
Jeg husker, hvor min Smerte skreg op, oprørt som over for et
Forræderi, da min Søster blev dødssyg ... Da jeg havde faaet
gennempløjet alle de mange Lægebøger om hendes Sygdom og
faaet mig det hele forklaret atter og atter af Lægen fra den første
Sygdomsspire til dens Udbrud, saa naaede jeg til sidst at se
Dødsfaldet som saa nødvendigt som Frugtens Fald, naar den er moden,
og skikkede mig med dump Undergivenhed i det.
Og nu i Natten — ene over alle Byens ubekendte Lys
og under de kolde, fjerne Stjerner — føler jeg usynlige Traade
spinde mig sammen med al Byens Liv dernede — min Familie
inde bag Sovekammerets Dør, min Vennekreds om i Byen, mine
Forretningsforbindelser, videre og videre ud til alle Verdenshjørner.
Der falder en Tryghed over mig, jeg tages ind i en stor Samhørighed;
ingen Side af mit Væsen og mit Liv er der, som ikke omgærdes til
højre og venstre, og min Skæbne er forbunden med alle de andres.
Den øde, uhyggelige Ensomhed kan ikke naa mig mer. Hvad der
skal ske med mig og med dem alle, staar i de evige Magters Haand,
jeg er Led i Universets lovordnede Bevægelse. „Verden vil, at det
skal ske; altsaa siger jeg til Verden: jeg vil det som du", siger
Mark Aurel. „Mine Hovedhaar er talte", siger den kristne, og
Tyrken lægger sine Arme over Kors: „Allah er Allah".
Den store Sammenhæng maner alligevel ogsaa aktivt til at
tage sig sammen og trykker paa mig som et tungt Ansvar. Jeg
er jo selv en Maske i den mægtige Væv, mange af dens Traade
gaar igennem mig, og hvad jeg lever indvendig og udadtil, er
ikke alene Virkninger af Sammenhængen, men virker ogsaa selv
videre som Aarsager i den. Nu bliver jeg ikke længer lille ved
min Tanke, jeg vokser ved den, min Vilje svulmer i mig, en Del
af Verdens Fremtid slumrer i mig, Ting for Evigheden skal fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
