Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Chr. Collin: Religion som Livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen som Livsbetingelse
287
mange højt begavede, kundskabsrige og hæderlige Folk
fremdeles holder fast ved den gamle Tro i den gamle Form. De føier,
at den indeholder en livsgavnlig Kraft, og de ser, at hvis den
skulde forandres i noget væsentligt Punkt, maatte hele Grundlaget
forandres.
Men Sagen er ogsaa den, at det netop er selve Grundlaget,
som svigter, og at Videnskaben, uden at tilsigte det, allerede har
begyndt at bygge op en ny Grundvold for religiøs Tro. Og dette
nye Grundlag, som endnu saa at sige ligger under Vandet og
næppe er synligt for de fleste, er muligvis det vigtigste Bygværk,
som det forløbne Aarhundrede har givet os i Arv.
Men først maa vi se, om det virkelig er sandt, at det gamle
Grundlag svigter.
Den nedarvede Kristentro er et overordentlig ærværdig
Bygværk, vistnok et af Menneskehedens genialeste Værker. Men det er
bygget paa et gammelt mytologisk Fundament, paa storstilede
Sagn, som i Lys af Kendsgerningernes Aabenbaring har vist sig
at være misvisende og uholdbare. Læren om Verdensbefrierens
Sejr over Døden er bygget paa den sublime Tanke, at Døden kom
ind i Verden paa Grund af Menneskenes Synd. Der var noget
usigelig stort og skønt i denne Forestilling, som maaske ikke er
os overleveret i den oprindeligste Form. Sygdom og Død er vor
Skyld. De er Onder, som vi Mennesker selv har forvoldt. Et
himmelstormende Haab sprang frem af denne Tanke. Lidelse og
Død er komne ind i Verden ved et Fejltrin. Følgelig er de noget,
som kan rettes. Vi kan bidrage vort til at gøre Fejlen god igen.
Sygdom og Død, Hævn og Tvedragt, Grusomhed og Vold er ikke
noget, som ligger i Tingenes Natur. De hører ikke til Menneskenes
eller Dyrenes oprindelige Væsen. Følgelig maa de atter kunne
forsvinde. Er vi ikke stærke nok selv, da maa der være en
overmenneskelig Befrier, som vil komme os til Hjælp.
Naar vi kender Aarsagen til et Onde, da kan vi have Haab
om at overvinde Ondet. Denne Sætning, som er bleven
fremhævet af Claude Bernard, er paa en Maade Menneskehedens
Fri-hedsbrev. Af selve Kundskaben om det for Livet skadelige
udvinder vi Magt til at bekæmpe det skadelige. Derfor var det en
Tankevej, som maatte forsøges: at søge Aarsagen til Døden i en
urgammel og aldrig senere afrystet Synd. Den som overvandt
Synden, vilde med det samme være Sejrherre over Døden og
hele dens Følge. Her aabnede sig en lysende Vej for det dristigste
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
