Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
V. Hørup
hvor de allerede havde mistet deres Fodfæste, men Hørups Angreb
tog Jorden bort under deres Fødder dér, hvor de troede dem fastest
plantede. Han angreb dem i København, han tog i sin Politiks
Sold de hellige Magter, der havde været deres Støtter i Kampen
mod „Transtøvlerne", Litteraturen, Kunsten og Videnskaben, han
gjorde deres Aviser til fattige Skygger af fordums Herlighed. De
lyste ham og hans i Band. Han svarede med at behandle dem
som afdøde og lyse Gravens Velsignelse over dem. Som Kejser
Karl den 5te maatte de Nationalliberale i de Tider overvære deres
egen Begravelse, og tilmed mindst én Gang om Ugen. De belagde
ham og hans med det selskabelige Interdikt, hvormed de altid
straffede deres Modstandere. Det var jo i de Tider, da der i
København ikke var flere Venstremænd end at de, som Hørup engang
har sagt, „kunde samles om en Kalvesteg", og da det Pas, der
gav Adgang til „det gode Selskab", blev viseret i det
nationalliberale Hovedkvarter. Naar man læser Debatten i Folketinget om
Rigsretstiltalen i 1877, hører man i Rimestads Udtalelse om „den
Personlighed, Flertallet havde fundet værdig" til at fungere for
Rigsretten som offentlig Anklager mod saa fine Folk som Hall og
Krieger, hele dette Partis farisæiske Hovmod. Hørup var den
første, maaske ogsaa den eneste, der ikke tog dette Pas og det
Selskab, det lukkede op for, for gode Varer; han kaldte det rent
ud for simple Varer. Og del var, som havde han gættet
Trylleordet. Bingens Magt var brudt i samme Nu, de Nationalliberale
hørte sig tiltalte i en Tone, der mindede dem om Sangen i „Figaros
Bryllup": Hvis De, Hr. Greve, har Lyst til at danse osv. „Den
Personlighed, Flertallet havde fundet værdig", det var en, der
behandlede deres Parti som et Konsortium, der havde taget den
danske Politik i Entreprise, og deres Polilik som en — en
Skidtmads, spillet med fedtede Kort.
Naar Hørup lod Folketinget stille nogle nationalliberale
Ministre for Rigsretten, var det sikkert mest for Symbolets Skyld,
for at vise Offentligheden, at Konsortie-Politiken ikke mere var
gangbar Mønt. De Transaktioner, Anklagen gjaldt, særligt Salget
af Marmorkirkens Grunde til Tietgen, var netop saadanne, der
ligger lige for Haanden, naar et Ministerium opfatter sig selv
som en Bestyrelse og Rigsdagen som en Generalforsamling af lydige
Aktionærer. Men i sin Jomfrutale i Folketinget havde Hørup
sagt: Administrationens Ret beror paa dens Forhold til Rigsdagen.
Det var det samme, som om han havde sagt til de Nationalliberale:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
