Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475 Gustave Flaubert
lige Dogmer og de socialistiske Lykketeorier forekommer ham lige
blottede for sund Sans.
I 1863 skriver han til Frøken Leroyer de Chantepie: «Man
forfalsker altid Virkeligheden, naar man vil komme til en endelig
Konklusion, den hører alene Gud til. Og desuden: er det med
Fiktioner, at man kan haabe at finde Sandheden? Historie og
Naturhistorie. Det er den moderne Tids to Muser. Det er ved
dem man trænger ind i nye Verdener. Lad os ikke vende tilbage
til Middelalderen. Lad os iagttage — det er alt. Og efter
Aar-hundreders Studier bliver det kanske en eller anden forundt at
gøre Syntesen? Dette Raseri efter at ville trække Slutninger er
en af de farligste og sterileste Manier hos Menneskeheden. Enhver
Religion og enhver Filosofi har gjort Fordring paa at eje Gud, at
have maalt det uendelige og at kende Lykkens Recept. Hvilket
Hovmod og hvilken Usseldom. Jeg ser derimod, at de største
Genier og største Værker aldrig har draget Konklusionen. Homer,
Shakespeare, Goethe, alle Guds ældste Sønner (som Michelet siger)
har vel vogtet sig for at gøre andet end at fremstille."
Allerede tidligere, i et andet Brev til samme Dame (1857)
har Flaubert nærmere udviklet denne sin Opfattelse. Det Brev giver
maaske den lettest tilgængelige Fremstilling af hans Livs praktiske
Filosofi. Hans Veninde var religiøs og stærkt ømfindtlig, optaget af
moralske Problemer og Trosskrupler. Nu var Flaubert selv af en
overordentlig nervøs Konstitution og led af et epilepsilignende Tilfælde,
som altid forløb under svære Kriser. Men ogsaa udenfor disse Kriser
kunde hans Nerver genere ham, bl. a. fremkalde Hallucinationer,
som han imidlertid ved dette Tidspunkt mente at være bleven
kvit. Deres sjælelige Lidelser har gensidig været paa Bane. „De
spørger mig," skriver han til sin Veninde, „hvordan jeg har helbredet
mig for de nervøse Hallucinationer, som jeg tidligere led af. Ved
to Midler: 1) ved at studere dem videnskabelig, d. v. s. ved at
forsøge paa at gøre mig Rede for dem, og 2) gennem min
Viljekraft. Jeg har undertiden ligefrem følt Galskaben komme. Der
stod i min stakkels Hjerne en Hvirvelvind af Ideer og Billeder,
hvor det var, som om min Bevidsthed, mit Jeg svingede som et
Skib i Uvejr. Men jeg klamrede mig til min Fornuft. Og den
blev Herre, saa belejret og nedbrudt den var. Til andre Tider
forsøgte jeg gennem min Fantasi, selv med Vilje at vække disse
frygtelige Sindstilstande. Jeg har spillet med Vanvid og Fantasterier
som Mithridates med Giftstoffer. En stor Selvtillid holdt mig oppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
