Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Jul. Lange: Tanker om Lessings „Nathan“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker om Lessings »Nathan* 554
fordi han bærer Ringen, uden Hensyn til, hvordan han ellers bærer
sig ad, om han er en Æsel og lyver, snyder, myrder osv.? Det
vilde være en overmaade farlig Egenskab ved Ringen og meget
kompromitterende for den guddommelige og menneskelige
Retfærdighed. Og hvis han i alle Maader er dydig og elskværdig, maa
man jo antage, at han ogsaa uden Ringen vilde være behagelig
for Gud og Menneskene, og saa er Ringen overflødig.
For Resten skal man vist ikke tage det saa nøje med hin
hemmelige Kraft, som Lessing tilskriver den rette Ring. Man mærker
aldeles intet til dens Ytringer. Man skulde tro, at denne Kraft
vilde straale som en Glorie om Hovedet paa den af Sønnerne, der
havde faaet den ægte Ring, og saaledes aabenbare, hvor den var;
men nej: den hemmelige Kraft er og bliver hemmelig. Lessing
mener ogsaa, som det senere viser sig, at denne Kraft fuldkomment
kan erstattes af subjektiv Dyd, det vil altsaa sige, at der egentlig
ingen Kraft er. Og det vil atter sige, at det ikke kommer an paa
Religion, ikke engang den ægte, men paa Dyd.
De tre Sønner spiller deres Rolle ret vel som Repræsentanter
for de tre Religionsbekendelser. Det eneste, man kan indvende,
er, at de optræder noget for pænt og idealistisk. Det havde været
mere naturtro, mere stemmende med Virkeligheden, om de istedet
for at henvende sig til en vi’s Dommer, var gaaet over til
Haand-gribeligheder og faret i Haarene paa hverandre. Muhamedanismen,
Jødedommen og Kristendommen har ikke ladet sig nøje med at
disputere, de har pint, korsfæstet, myrdet og brændt hinanden, og
saaledes med alle Religionspartierne. Historien lærer, at Menneskene
til enhver Tid til Ære for Troen har tilsidesat alle Begreber om
Ære og Ret; nu til Dags kommer det vel sjældnere til
Voldsomheder, men kun til Løgn og Bagvaskelse, Mistænkeliggørelse,
Udstødelse af selskabeligt Samkvem og lignende dannede Misgerninger.
At Sønnerne for Resten optræder ganske ensartet, kan ikke
siges at være en Fejl. Thi — som Lessing selv rigtig fremhæver —
de har alle lige god subjektiv Grund at staa paa, og det er dette,
hvorpaa det herved kommer an. De paastaar hver især i god Tro
at have sin Aabenbaring, Faderen har hvisket sin Forjættelse og
Velsignelse til enhver af dem, og „Faderen kunde ikke være falsk
imod dem". Desuden tager Digteren jo netop ikke Sigte paa
Jødedom, Kristendom og Islam som særlige Karakterer af Trosformer,
men paa Trosformer overhovedet, af hvad Navn de end nævnes kan.
Dommeren, der skal skille Sønnernes Trætte, spiller den mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
