Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
Stndie i brandrødt
reddede Livet ved at hoppe over paa en anden Avisrand
nedenfor, og der fortsatte den Vejen nedad, efter at den havde svedet
Fløjlet, men saa ubetydeligt, at det ikke gjorde noget. Flammen
svingede om Hjørnet forneden, og nu rullede den som et bredt
Baand tværs over hele Avisen, tog Fart paa op ad og sprang højt
i Vejret og blev til ingenting, for der var ikke mer Papir, men
den havde faaet sat en Aflægger paa Bordet, hvor der laa flere
Aviser, og ved Hjælp af Lampeskærmen naaede Flammerne helt
op til Loftet; men de faldt straks ned igen og krøb sammen over
Bøger og Visitkort, som det ikke gik saa rask med. Den
blankpolerede Bordplade slog Rynker og saa’ ulykkelig ud, den var ikke
vant til at Ude Overlast, havde ikke engang gjort Bekendtskab
med Kaffekopper, Askebægre eller fedtede Barnefingre.
Ilden sprang fra Bordet ned i Sofaen, og denne Gang kunde
det stolte Fløjl ikke staa imod, skønt det protesterede med sin
afskyeligste Stank, mens det modstræbende og ulmende lod sig
antænde. Ilden knejste op ad Væggen, gloede Familieportrætterne
ind i Ansigtet, slog Glasset i Stykker, sværtede baade Bedstefar
Og Bedstemor og hele Familien ned til de yngste, der sad stablede
op mellem Puder i Lænestole, ja den forgreb sig endog paa en
gammel fornem Oldemor i Daguerreotypi, saa ingen mere skulde
finde Familieligheden mellem hende og den yngste Generation, og
mens Oldemors Ansigt langsomt slettedes ud paa Sølvpladen, kom
flere af Kirkens mest ansete Mænd med Morten Luther i Spidsen
skramlende ned fra Væggen.
Ilden krøb ned af Sofaen, den snoede sig som en kælen, gul
Slange om Bordbenene og rullede sig i Brysselertæppet, der
ligesom Fløjlet havde den Fornemhed, at det ikke vilde brænde; men
det hjalp ikke, snart smuldrede det hen under megen Røg, og nu
stod Ilden paa det bare Gulv. Brædderne knitrede afværgende og
knagede ynkeligt, da Ilden begyndte at vandre hen ad dem; saa
gik den omkrjng og følte paa Møblerne, gned sig mod Stoleryggene
og fløj op ad Portieren smidig som en Kat.
Derefter fik den Lyst til Bogskabet; den ragede med røde
Hænder paa dets lakerede Sider og pikkede med sorte Fingre paa
Glasset, og da den saaledes havde følt sig godt for, lagde den sig
fladt ned paa Gulvet for at tage Bunden først. Det varede ikke
længe, før Flammerne kom kravlende frem paa Maven og famlede
op ad Lakeringen, saa den blev fuld af Vabler; derpaa fattede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
