Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - K. Knudsen Hjortø: Studie i Brandrødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studie i brandrødt 562
Som en listig Kattekilling havde Dden begyndt sit Værk, nu
skred den som et fuldvoksent og glubende Rovdyr ind i
Vte-relset ved Siden af med lange og myndige Skridt, og
alting-lystrede dens Vink. Med en stor Armbevægelse rev den de
gullige Gardiner af Stængerne, den viftede med en Finger den
silkebroderede Roset ned fra Væggen, og den kostbare Palme
sammenkrøllede den i ét Tag, Uge saa let som en ung Pige krøller et
kasseret Brev sammen i sin Haand, og den skaanede heller ikke
en anden Bryllupsgave, den kostbare Sølvopsats, hvor Engelen
snart hang med Vingerne og bøjede Hovedet, mens Sølvsveden
perlede frem paa dens Pande.
Men saa begyndte det at tage af; Luerne blev kortere, stod
næsten stille, de blev mørkere og kunde knap ses for Røg, de var
nær ved at kvæles — men saa sprængtes der en Rude, og en
uhyre lang Flamme kastede sig hæftigt ud ad Vinduet som et
Menneske, der jager Overkroppen ud af en Kupé og gisper efter
Luft. Nu sprængtes ogsaa de andre Ruder, og Ilden gik paa
med fornyede Kræfter og frisk Luft i Lungerne; den tog et
vældigt Tag i Døren til Præstens Studereværelse, hvor man havde
Ordre til at banke sagte paa, den gik gennem lukkede Døre og
tog hele Huset i Besiddelse som den, der har Hovednøgle; den
kogte Vand i Køkkenet, stegte og brasede i Spisekammeret, den
brød gennem Gulvet ned i Kælderen, hvor den paa én Gang
fortærede alt det Brændsel, den skulde have levet af Vinteren
igennem, og da Gipsloftet ikke vilde give efter, gik den ud gennem
Vinduerne og dundrede løs paa Taget, indtil den fik revet nogle
Teglsten bort; saa ståk den sine lange Ben ned gennem Hullerne,
og snart opførte den et vildt Bakkanal mellem Lagner og Linned,
blandt knastørre Trækasser og Egesparrer, mens andre Flammer
nedenunder tilbuldrede deres Bifald.
Folk havde længe raabt og skreget udenfor, nu kom de ogsaa
med Sprøjter; Vandstraalerne hvislede ind, Ilden spyttede arrig
efter dem, men lod sig ikke forstyrre. Hele Huset var nu en
eneste Bygning af Flammer med en Mængde Taarne og Spir i
fantastisk Spidsbuestil, og der sendtes Udløbere af Sted over til
Nabohuset, hvor de bankede paa Vinduer og Døre og krævede
øjeblikkelig Indladelse. Man skreg og sprøjtede, Vandet hjalp
Ilden med at sprænge Vinduerne, og saa var det Hus erobret
Nye Skrig. Folk styrtede løs paa BufTet’er og Skriveborde,
tumlede med genstridige Skuffer, bearbejdede Laase med forkerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
