Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656
Gustave Flaubert
vildledet af sin personlige Tilbøjelighed, der bragte ham til næsten
bestandig at fæste sig ved ikke alene Tingenes latterlige, men
endog deres groteske Side. Hans Billede af 1848 er ganske vist
træffende, men i altfor mange Henseender ufuldstændigt. Det er
udelukkende et Resumé — rigtignok et livfuldt Resumé — af alle
de Dumheder, som blev sagt og tænkt paa den Tid. Dette Resumé
virker undertiden pikant, eller snarere: det virker med stor satirisk
Kraft og indtrængende. Men Rammen er snæver, og som det
synes snæver med Vilje. Det dæmper Ens Beundring, kan endog
komme til at hindre En i at smile. Man har Følelsen af at læse
en Pamflet, naar man vilde have haft Historie, og naar det vilde
været naturligt at give os nogle Sider Historie, selv om det nu var
i Romanens Tone. Her har Flaubert, som det ofte hænder ham,
ladet sig skuffe af .Realismens’1 Idé. Han har forvekslet den med
Satire, fordi det nu engang var hans personlige Anlæg. Man kan
besynge lyrisk, eller man kan behandle Stoffet satirisk; det sidste
er ikke det samme som Realisme, Virkeligheden ligger midt imellem.
Et Virkelighedsbillede af den borgerlige Verdens Forestillinger
1840—48, et sandt Billede vilde have vist en lidt naiv Ædelhed, en
lidt hul Lyrik, en trohjertig og ærlig Uvidenhed, en Del, som var
latterligt, en Smule, som var grotesk, og en Smule Korruption — og
det var det Billede, en god Roman med det Formaal som
,L’édu-cation sentimentale", — det Formaal at skildre de sociale Sæder,—
skulde have givet ved et heldigt Valg af forskellige Momenter; men
af det Billede har ikke Flaubert vidst at give mere, kanske ikke
at se mere end en lille Del. — Naar jeg tager disse Reservationer,
som jeg anser for nødvendige, vil det være mig tilladt at give mit
personlige Indtryk, ikke som Kritiker, men som Læser, og da maa
jeg tilstaa, at den historiske Del af „L’éducation" har moret mig
uendelig, og oprigtig talt er det af alle den Bog, som jeg holder
mest af."
Jeg for min Del skulde være tilbøjelig til at fæste mig mere
ved Faguets Indtryk som Læser end ved de Indvendinger, han i
Egenskab af retfærdig Dommer og nøjeseende Kritiker finder det
nødvendigt at fremføre. Der er ganske vist meget for Tidens
Fysiognomi karakteristisk, som ikke fremgaar af Flauberts Bog, og
det er fortrinsvis det mindre sympatiske, som træder i Forgrunden.
Men i saa Henseende giver Romanen sin Forfatter en ganske anden
Frihed til just at dvæle ved det, der interesserer ham og er fristende
for hans Evne, end Tilfældet er med den egentlige Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
