Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - V. Mørck: Om Sprogundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sprogundervisning
907
af Læsningen. Dette Spørgsmaal maa naturligvis her som
andetsteds, saa snart det kan ske, løses af Lærerkommissioner.
De Hindringer, som i vore Dage en Forbedring af den
nysproglige Undervisning er udsat for at strande paa i Danmark er
først og fremmest to: de klassiske Sprogs Bibeholdelse som Skolefag
og Lærernes økonomiske Stilling, der forbyder dem at anvende
fornøden Tid og Kraft paa Skolearbejdet. Troen paa de klassiske
Sprogs Værd som Skolefag findes endnu hos adskillige, uagtet ogsaa
Madvig udtrykkelig har fremhævet, at deres Betydning ikke ligger
i deres Fortræffelighed i og for sig, men deri, at de betinger
Kendskab til den græsk-romerske Kultur, og at dette Kendskab er af
Vigtighed for Forstaaelse af den nyere Kultur. Men tilstrækkeligt
Indblik i græsk-romersk Kultur kan ogsaa vindes gennem
Oversættelser. Naturligvis er originale Værker at foretrække for
Oversættelser overalt, hvor Adgangen til dem er overkommelig, men
det er den ikke i Skolen i Sprog som Græsk og Latin, uden at
vigtigere Ting lider Skade derved. Man maa ikke glemme, at den
græsk-romerske Litteraturs relative Betydning er i stadig Aftagende
i Sammenligning med den moderne Litteraturs. Allerede i 1837
skrev Macaulay (Essay on Bacon): „Den atheniensiske og romerske
Aands store Frembringelser er ganske vist endnu, hvad de før har
været. Men skønt deres virkelige Værdi er uforandret, har deres
relative Værdi i Sammenligning med den hele aandelige Rigdom,
som Menneskeslægten nu besidder, været i bestandig Aftagende. De
var vore Forfædres hele aandelige Eje. De er kun en Del af vore
Skatte." Den moderne Litteraturs ustanselig stigende Overvægt
over den antike er af Frary (La question du latin) udtrykt ved
Sammenligning med en Brøk, hvis Tæller uafbrudt vokser, medens
Nævneren forbliver den samme.
Og endnu en Ting faar Betydning. Tyskere, Englændere og
Franskmænd kan hver nøjes med to moderne Sprog foruden
Modersmaalet. Vi maa ligesom andre smaa Nationer have tre og
Islænderne oven i Købet fire. Hvad denne Forøgelse vil sige
for Skolens hele -Indretning, kan maaske kun Skolemænd ret
vurdere, men den er stor; det nytter ikke at nægte det, som nogle
gør (se f. Eks. Timarit hins islenzka Bökmentafélags. 1899).
Fjernelsen af de klassiske Sprogs Tynge er derfor vigtigst for de smaa
Nationer, og hos dem har den ogsaa forholdsvis flest Talsmænd;
men det eneste Folk, der har gjort Skridtet, er det norske. Paa
Island slutter mange sig til Tanken, og de Indvendinger, som dér
57»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
