Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Af en preussisk Statsministers Papirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181 Af en preussisk Statsministers Papirer
de samme som hans egne, og for den skønne Tid, „det skønne Moment
i mit Liv, som vi begge vil takke Gud for". Hvor dybt skuffet maa
Monarken have været! Dybt skuffet! han var i Virkeligheden inderlig glad
over, at Majoriteten havde gjort ham den Tjeneste at nagle det Sværd
fast, som han, for Ærens Skyld, maatte drage martialsk og ikke paa
nogen Maade vilde krydse med Fjendens, overladende ham hele den
stolte og populære Position og selv tagende hele Ansvaret. Og midt
under denne Uærlighed, fast overbevist om sin egen Ærlighed; hvori
man atter, næsten efter Behag, kan se enten en Art. virkelig Ærlighed
eller en endnu dybere Uærlighed.
Det forkvaklede i Situationen viser sig yderlig deri, at Radowitz
gaar af, fordi hans System forlades, og Krigsministeren, der er paa de
sejrendes Side, indgiver sin Dimission paa Grund af de af Kongen
udstødte Trudsler og den Fjendtlighed, hvormed Prinsen (Kejser Wilhelm)
behandlede ham. Denne havde optraadt meget voldsomt for
Mobiliseringen — Roons „Denkwürdigkeiten" har opbevaret drastiske Enkeltheder
— og under hans Udgydelser var Brandenburg bleven blegere og blegere.
Hvad denne prægtige Mand angaar, Dagens egentlige Sejrherre, saa gjorde
han det endnu grundigere end hans to Kolleger: — han gik hjem og
døde af Nervefeber — medens Europas Fred (som Moltke skriver i et
Brev) ikke længer afhang af Ministerkonferencer, men af en
Husar-Pa-trouilles Opførsel. Thi i Hessen stod Bayrerne og Preusserne allerede
over for hinanden; nogle Kugler veksledes endogsaa („Skimlen fra
Bronze!"). Mobiliseringen maa dog foretages — Manteuffel selv maa foreslaa
den. Et Par Dage har givet den et mindre truende Udseende, ja
Schwarzenberg bemærker endog med kynisk Sarkasme, at nu er han
vis paa at Preussen ikke vil slaas, da det ved Mobiliseringen over for
Landet har reddet Æren og bygget sig en Tilbagetogsbro; Broen kostede
tredive Millioner. Imidlertid vedbliver Telegrafen at spille mellem de
grønne Borde og endelig gøres et sidste, næsten fortvivlet Forsøg paa
dog at gøre Freden afhængig af en Ministerkonference: Manteuffel rejser
til Olmütz for at træffe Schwarzenberg og undgaar Krigen, men kun
derved at Preussen giver efter saa godt som paa alle Punkter.
Nu til Dags er alle enig om, at „Olmützer Punktationen" var en
Nødvendighed. Den Gang modtoges den af næsten alle preussiske
Patrioter med en ubeskrivelig Nedslagethed. Selv sagde Manteuffel i en
Privatsamtale: Jeg gik til Olmütz og tog Skammen ved en Overenskomst
med Østrig paa mig, for at spare min Konge og mit Land for den. I
1891 betegnede Bismarck Manteuffels Politik i Olmütz som „sachgemäss"
— den Tvangsstilling, som Preussen var kommen i, var han ikke
ansvarlig for. I høj Grad til Fordel for Punktationen taler den Omsændig-
l) Krigsministeren maatte tage sin Dimission tilbage; „jeg blev overøst
med Breve fra Kongen af et saadant Indhold, at der ikke var andet for mig
at gøre. end at give efter, da jeg, hvis jeg ikke havde gjort det, med sand
Brutalitet maatte have stødt Kongens Haand tilbage, som han bød mig, hvad
jeg hverken kunde eller vilde". — Til Manteuffel skrev Kongen samme Dag:
„Gräulich aber ist es. einen so qualifizirten Undank zu ernten, als den,
wel-chen der Kriegsminister den Muth hat mir angedeihen zu lassen !!! Sehen Sie,
theuerster Manteuffel, das ist schlimmer als Dolchstiche!!!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
