Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - I. Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Carl du Prel
bero paa en momentan heroisk Anstrengelse af vis medica
nat ur ae: og i saa Fald vilde næsten alt hvad du Prel slutter ud
fra Somnambulismens Fænomener mangle det af ham selv
forudsatte Grundlag.
I Carl du Prels Øjne godtgjorde disse Fænomener, at lige saa
lidt som vor udad vendte Sansebevidsthed udtømmer Verden —
hvad den nyere, erkendelsesteoretiske Filosofi er bleven mer og
mer klar over — lige saa lidt udtømmer Selvbevidstheden sin
Genstand, en Sætning, som der i øvrig heller ikke er noget at indvende
imod, og som du Prel egentlig kun har givet en ny Formulering.
Allerede Kant — om Schopenhauer slet ikke at tale — indprænter jo idelig,
at vi kun kender os selv som Fænomen, ikke som hvad vi i og for
sig er. Kun en Del af Selvet falder inden for den belyste Kreds. Men
de nævnte Forhold viser desuden — mente han — at hin ubelyste Del
strækker sig ud over det psykologiske Gebet og at den maa have
intimere Forbindelser med Naturen end de er, som formidles os
gennem Sanser og Hjerne — en Indsigt, der heller ikke er ny, da den
findes fuldkommen udtalt hos Schopenhauer og antydet hos Kant,
hvad du Prel i øvrig heller ikke fortier: navnlig paa Kant vil han
gerne støtte sig.
Da nu de Sjæleevner, der ytrer sig i saadanne gaadefulde
Fænomener som Fjernsyn og Fjernvirken, umulig kan have vor
legemlige Organisme til Substrat og Bærer, saa kan de heller
ikke træffes af denne Organismes Opløsning. Ogsaa i denne
Forstand gælder altsaa hint gamle Ord: non om ni s mor i ar — jeg
dør ikke ganske.
Hvad der nu ikke dør, vilde imidlertid efter denne
Betragtning være den ubevidste Del af vort Væsen. Men hvad er da
dette „Ubevidste"? Kan man give dette negative Begreb et
positivt Indhold? Hvis begge Sider af vort Væsen, den bevidste og
den ubevidste, var skilte fra hinanden ved en fastliggende Tærskel1),
saa vilde det være umuligt. Saaledes forholder det sig imidlertid
ikke; allerede i den sædvanlige Drøm og endnu mere i visse
unormale, potenserede Drømmetilstande (Feber, Hypnotisme og
navnlig Somnambulisme) forskyder denne Tærskel .sig, saa at noget
af den „ubevidste" Sfæres Indhold flyder over i den bevidste
*) Tærskel („Schwelle") er det vedtagne Udtryk for Grænsen for
Indtryks Modtagelighed. Over for Toner ligger den nedre „Tærskel" ved 16Vt
Svingninger i Sekundet, den øvre med 16500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>