Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - I. Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl du Prel
395
maa man iøvrig ikke tænke sig immaterielt; som Substrat for dens
Egenskaber antager han — rigtignok først i senere Skrifter —
Reiehenbachs „Od", der just i de allersidste Aar atter er kommen
levende paa Tapetet ved Englænderen Barrets og Franskmanden
Rochas Forsøg,, og Crookes dermed identificerede fjerde
Agregat-tilstand, den straalende Materie, hvormed han tillige knytter sig
til de middelalderlige Mystikeres Astrallegeme og til Indernes
lingam schariram („det fine Legeme"), der undtagelsesvis skal
kunne fortætte sig indtil Synlighed (Dobbeltgænger, Fantom). Da
Livet væsentlig er Lidelse, kan Formaalet med denne
Materialisation kun være af opdragerisk Natur: „Livets Lidelser, som
ansporer os til virksom Handlen i Fremskridtets og Humanitetens
Tjeneste, tjener altsaa til Udviklingsmidler for Subjektet; men de
har tillige et direkte Formaal, de har allerede i og for sig hin
lutrende Kraft som de pessimistiske Digtere og Filosoffer taler om
i Overensstemmelse med Kristendommen." Ved denne bitre Kur,
som det „transcendentale Subjekt" ligesom selv forordner sig og
underkaster sig ved Inkarnationen (eller rettere Materialisationen,
en dybere Nedsænken sig i Materien gennem dens forskellige
Aggregattilstande) opnaas der en Forhøjelse af Individualiteten, i
Betydning af at Subjektet derved bliver mere individuelt, og heri
ser du Prel Tilværelsens egentlige Formaal, i diametral
Modsætning til alle Afskygninger af panteistisk Lære, altsaa til saa godt
som alle Filosoffer. Dette er ikke en vilkaarlig Antagelse, heller ikke
en, der beror paa Slutninger; men at det virkelig forholder sig
saaledes, derfor har vi en Borgen i Somnambulismen, der netop
langt fra at udslette, just forhøjer Individualiteten. „Og saaledes",
mener han, „falder her det individuelle Formaal for det
transcendentale Subjekt sammen med det historiske Formaal for Slægten."
Da det nu ikke ret vel lader sig indse, hvorfor et saadant Middel
kun én Gang skulde vise sig virksomt, saa adopterer han ganske
konsekvent Genfødelseslæren („Sjælevandringen"), hin ældgamle
indiske Tanke, der gennem Pythagoras beherskede den dybeste
Strøm af græsk Tænkning og som siden Midten af forrige
Aarhundrede — fra Lessing til Nietzsche — har beskæftiget næsten
alle tænkende Hoveder og bemægtiget sig en stor Del af dem.
„Vi bestemmer altsaa med vor jordiske Vandel tillige
Beskaffenheden af vor fremtidige Tilsyneladelsesform, og deri ligger
Palinge-nesens („Genfødelsens") transcendentale Retfærdighed. Det ligger
i vor egen Haand at forlænge eller forkorte Processen af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
