Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tienden
231
flydelse over det offentlige Liv. Den kom til Orde under
Bonde-vennebevægelsen i 1840’ene; i Venstres Program af 1872 ytrede
den sig i Form af Kravet om „Ret til en lempelig Afløsning af de
bestaaende højst ulige og trykkende Tiendebyrder"; og i den sidste
halve Snes agrariske Aar har den med overmaade Styrke gjort sig
gældende paa Rigsdagen.
Hovedbestræbelsen gaar altsaa ud paa en Egalisering af
Tienden, saaledes at Bondejorden i denne Henseende kommer til at
staa ens med Herregaardsjorden. Men naar man begrunder denne
Bestræbelse med den i gamle Dage øvede Uret og samtidig rejser
Krav om, at Statskassen — det vil sige hele Samfundet — skal
bringe store økonomiske Ofre, for at Bønderne kan slippe fri for
Tiendebyrden, da er det lidet konsekvent. Thi den Uret, der i sin
Tid blev begaaet, blev ikke begaaet af Staten imod Bønderne, men
af Adelen og Godsejerne imod Ståt og Kirke. Det er det offentlige,
der har Erstatningskrav at gøre gældende imod det store Hartkorn,
dels fordi det væltede Tiendepligten af sig, dels — dog med mindre
Styrke — fordi det tilegnede sig Nydelsen af de Tiender, der var
bestemt til Fremme ^f det almindelige kulturelle Liv. Det
offentlige har set sine Indtægtskilder mindskes ved den Uret, Adelen i
sin Tid begik; ingen Bonde er blevet fattigere derved. Naar
Bondestanden nu som Motiv for sit Forlangende til de offentlige Midler
henviser til den Plyndring af de offentlige Midler, Adelen for 3—400
Aar siden iværksatte, da er det kun Røverlogik.
Og selv om det virkelig var muligt at paavise nogen
Uretfærdighed, som engang i en fjern Fortid — Kristoffer af Bajerns eller
Knud den helliges Tid — skulde være øvet imod Bønderne, saa
vilde det dog være mere end usandsynligt, at den nuværende
Bondestand havde nogen Slags moralsk Ret til at kræve
Erstatning. Den gamle Uret vilde forlængst være udlignet gennem Køb
og Salg, efterhaanden som Gaardene var gaaet fra det ene Slægtled
af Ejere til det andet. Allerede for Aarhundreder siden er Tienden
ophørt at være en egentlig Skat, som Jordens Indehavere maa
svare, og blevet en fast Grundbyrde, en Prioritet, som indestaar i
Jorden og maa forrentes til Prioritetsejerne. Den, der har
overtaget en Gaard, har regnet med dens Tiendepligt og kun været
villig til at overtage den, naar Tienden blev trukket fra ved
Vurderingen. Naar der af én Gaard skulde udredes Tiendedelen
af dens Udbytte, medens en anden var afgiftsfri, var den første
under ellers lige Forhold en Tiendedel mindre værd i Handel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
