Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Møller: Pastor Ifversens Sag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pastor Ifvereens Sag
1011
Ægtehalvdel", „min bedre Halvdel". Det vigtigste i denne Sammenhæng
er imidlertid, at jødisk Tradition, som man kender den fra baade
Tal-mud og de saakaldte Targumins, ganske almindeligt antager, at Adam
blev skabt paa én Gang Mand og Kvinde, med to Ansigter vendte til
hver sin Side, og at saa under Adams Søvn Kvinde-Siden blev skilt ud
og gjort til en Person for sig. Jesu’ oven anførte Svar til Farisæerne
synes at referere sig til denne jødiske Tradition; „kun ved at tage den
til Udgangspunkt faar Svaret den rette Kraft"*).
Men hvis Jesus henviste Farisæerne til hin Forestilling, saa henviste
han dem til et Forhold, hvor kønslig Attraa, hvor Elskov mellem Mand
og Kvinde var utænkelig. Gud har villet Kønsløshedsfølelsen, lad ikke
Mennesket faa Kønsfølelsen frem! — Stemmer nu det med, hvad vi ellers faar
at vide? Ved enhver historisk Undersøgelse kan man ikke naa videre
end til Sandsynlighed. Ene sandsynlig er den Forklaring, som alene
bringer alle Dele til at passe naturligt sammen.
Farisæerne eller Disciplene indvender, at Moses har jo dog tilstedt
Skilsmisse. Jesus svarer, at det tilstedte han kun af Hensyn til
„Hjerternes Haardhed", d. v. s. fordi Slægten kunde ikke endnu hæve sig til
at være syndefri. Men, tilføjer han, „af Begyndelsen (fra Skabningens
Begyndelse) var det ikke saaledes". Igen viser Ordet tilbage til den
attraa-løse Tid, i alt Fald da bag om Syndefaldet, hvor Mand og
Mand-inde var begge nøgne „og de bluedes ikke". Straks efter griber saa
Jesus det mosaiske Lovbud, og som altid udvider han det, idet han
stadfæster det, og underlægger det en fuldstændig ny Betydning. Hans
Ord gengives forskelligt*). Men Meningen er bestandig, at Skilsmisse
med paafølgende nyt Ægteskab er Hor. Kun hvis Hustruen har gjort
sit; skyldig i Hor (mærkeligt nok ikke, hvis Manden har gjort det!)
karakteriseres der anderledes, i saa Fald synes nemlig Manden ikke at
være blevet ledet tü nyt Ægteskab ved sanseligt Begær. Men ellers
forudsættes det, at kønslig Attraa har været Bevæggrund til eller maa blive
Følge af al Skilsmisse. Og ikke i og for sig Skilsmissen, men den
kønslige Attraa er det, der skal bort, helt bort. „Dette Ord begriber ikke
alle: der er Gildinger, som har gildet sig selv for Himmerigs Riges Skyld."
Vil man følge Jesus „udi Igenfødelsen", vil man blive til dette nye
Menneske, som han er Forbilledet for, saa maa der ingensinde være andet
’) Den, hvis Ord og Oplysninger her er gengivet, hører til vor Tids aller
betydeligste Forskere (Lenormant, les origines de l’histoire I—III, Bd. I). I
Fortalen til sit Værk liar han „med Stolthed" bekendt sig at være Kristen, ortodoks
Katolik.
’) Stederne er disse:
A. 1) Hvo. som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Sag, gør, at hun
bedriver Hor (Mattli. V, 32).
2) Hvo, som–-Sag, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor
(Mattli. XIX, 9).
3) Hvo, som –-Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor
imod hende (Marcus X, 11).
B. 1) Hvo, som tager en fraskilt (Kvinde) til Ægte, bedriver Hor (Matth. V, 32
og XIX, 9).
2) Dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun
bedriver Hor (Marc. X, 12).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
