Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene
93
.Erasmus Montanus* er i alt Fald ikke blevet ringere i de to, tre
Aar. den har va*ret paa Brædderne. Olaf Poulsens Per Degn er endda,
5<im det ofte gaar, naar han ret har Respekt for sin Opgave, endnu sikrere
og fastere end tør. ligesom brændt fa-rdig. I den Scene, hvor Erasmus vil
Irøre Degnen til en Hane. kaster han nu nogle ganske ubetalelige forskræmte
i i.iaseujne hen til Ridefogden for at bede ham om Undsætning, som ikke
Verdens bedste Portrætkunstnere kunde gøre ham efter. Og Hr.
Neiiendams Erasmus — den opblæste Bondedreng, som Latinen sidder saa
litst paa. at den gaar af for en Livfuld Hug — er paa sin Vis et helt
Kunstværk. Alligevel holder jeg paa Traditionen, fordi den gør Spillet
dybere, pei-spektivisk. Perspektivisk er virkelig, som Assessoren siger i
Hostnips Komedie, et forløsende Ord. Forskellen mellem Lystspil og
.Ntiye>pil paa den ene Side og Komedie og Tragedie paa den anden
lijzg«-r jo i. at i de sidste er der Perspektiv, i de andre ikke. I gamle
l’age sagde man, at det var ,Ideen’, (ler gjorde et lystigt eller sørgeligt
Sku>-spil til Komedie eller Tragedie, men man mente det samme: at
der fra det enkelte Tilfælde aabnede sig en Udsigt i store almene
Livsforhold. .Erasmus Montanus" er en saadan Komedie, som det
kongelige Teater spiller som et Lystspil — ligesom det spiller
Solness-Trage-tin-n <om et borgerligt Sørgespil. Den er i en overordentlig Grad
histo-n-k. ikke blot saaledes at man ser langt tilbage til den Tid, da Latinen
i* den in-ove Bondeforstand kom i Haar sammen, men helt frem til
»<>r egen Tid, da Sansen for Livet op Realiteterne paa alle Omraader
i"g for en god Dels Vedkommende inden i os selv) kæmper ined nye
Former for Fantasteri og Formalisme. I de kapitale Scener mellem den
i »tinske Erasmus og hans Broder Jakob maa man med .indre Ord kunne
tiere Forbuddet f. Eks. 0111 den ikke mindre lystige Situation, da Hørup med
-hi gode hjemmegjorte Forstand paa sit lifligste Sjællandsk tog Tag med
den hovne akademiske Intelligens og de nationalliberale Syllogismer. Men
deraf hører man nu slet intet paa Teatret, og det er kedeligt nok, da
Folk saa gerne kunde tro. at Holberg ikke vedkom os mere, og
Parkettet faa endnu et Paaskud til at blive hjemme.
Derefter kom saa „De Usynlige*. Voilå la bonne comédie!
Hvilket Perspektiv — fra det komiske Vrængebillede af den forelskede
Hyrde ind i den allermoderneste Ægtemands-Romantik. Naar jeg ler ad
denne duiiuue Djævel, der fra den sikre Vej til Colombines Arme lader
sg lokke ind paa det usynliges eller usetes farlige Vildbane, saa ler jeg
med det samme ad dette evigt „usynlige* — en af de stærkeste
Tillokkelser ved det evigt kvindelige — der bringer mangen ærlig Ægtemand
til at gribe efter nubem pro Junone (d. e. udlagt et Blendværk for sin
Kone), ng mangen ærbar Forfatter til at skrive en gravalvorlig Historie
oin en Ting. soin virkelig ogsaa kan ses fra den komiske Side.
Fordi .De Usynlige*. Holbergs eneste erotiske Komedie, trods sine
-»art -JOO Aar leger saa lystigt og ungdommeligt med Ting, som vi
plejer at behandle med fuldt Alvor, og gor en guddommelig Komedie af
>-n Bedemands-Tragedie, og fordi Olaf Poulsens Harlekin er saa magelos
rigtig, med en saa overdaadig Anvendelse af Kærlighedens rene
Naturalier — en lysten og gennemprygle! Satyr — derfor er den Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
