Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Gustav Adolf i Tyskland
som desuagtet kun hidtil er blevet lidet drøftet i den nordiske,
noget mere i den tyske Litteratur, men til hvis Løsning
Aktstykkeudgaver fra den senere Tid har bragt vigtige Bidrag. Talen er
om den Ændring, der er foregaaet i Kongens Planer og Formaal
fra det Øjeblik, han bestemte sig til at gaa til Tyskland, og saa
til hans Død. Ikke alene har Spørgsmaalet en mere almindelig
Interesse, men det turde ogsaa kaste Lys over Sider af Gustav
Adolfs Karakter.
To Maaneder efter Gustav Adolfs Død havde Axel Oxenstierna
i Berlin en Forhandling med Kurfyrsten af Brandenburgs Ministre.
Han ytrede sig da om sin afdøde Herres „Intention" paa følgende
Maade: Den havde i det hele været at bryde Fjendens Forsøg og
standse hans Planer med Hensyn til Østersøen; han havde altsaa
villet sikre sit Rige og dette Hav samt befri de betrængte Lande;
herefter vilde han gaa videre eller standse, som det sig skikkede,
men han havde ikke oprindeligt ment at komme saa vidt, som
han gjorde det. Denne Udtalelse af Axel Oxenstierna fra 1633
stemmer særdeles godt overens med den Instruks, som
Rigskansleren udfærdigede for sig selv, da han i Foraaret 1630,
umiddelbart før Krigstogets Begyndelse, gik til Danzig for at prøve
Forhandling om Fred med kejserlige Afsendinge. De Betingelser for
Fred, som denne Instruks opstiller, angaar alle Nordtyskland,
nemlig den neder- og oversachsiske Kreds; de her forjagne
Fyrster, verdslige og gejstlige, saaledes Hertugerne af Meklenburg og
flere Bisper, skal genindsættes, alle kejserlige Tropper trækkes bort
fra Øster- og Nordsøens Kyster, alle kejserlige Skanser nedrives og
alle Havne gives fri. Det er netop hvad Oxenstierna senere
udtrykte som de betrængte Landes Befrielse og Østersøens Sikring.
Gustav Adolf billigede Kanslerens Forslag til Instruksen, man han
forlangte dog en Tilføjelse, nemlig Sikkerhed for, at Freden blev
udført; derfor vilde han ikke forlade Stralsund, i hvilken Stad der
jo var svensk Besætning siden 1628, eller hvad han ellers maatte
have besat, før en saadan Sikkerhed var givet. Instruksens
Bestemmelser viser nu negativt, at det ikke var Gustav Adolfs
Tanke paa dette Tidspunkt at nøde Kejseren til almindelige
Betingelser angaaende hele Tilstanden i Tyskland uden for de
nordlige Egne, og særlig maa der lægges Vægt paa, at Genoprettelsen
af den i lange Tider og særlig ved det bekendte Restitutionsedikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
