Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. A. Fridericia: Gustav Adolf i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guslav Adolf i Tyskland
145
af 1629 krænkede Religionsfred i Augsburg (1555) ikke var omtalt
med et Ord. Men der fandtes dog endnu en Sætning i Instruksen
af Interesse, den nemlig, at hvis Forhandlingerne i Danzig ikke
førte til noget Resultat, før han selv var gaaet i Land i Tyskland,
da skulde Fredsunderhandlingerne henvises til Kongens Lejr. Dette
vil sige, at Fredsbetingelserne, naar Krigen var udbrudt, skulde
afhænge af dens Gang; hvor godt falder det ikke sammen med
Oxenstiernas Ord: Kongen vilde gaa frem eller standse, som det
skikkede sig! Han vilde Freden, hvis det, at han truede med
Sværdet, kunde bevæge Kejseren til at gaa ind paa de nævnte Vilkaar;
kom Krigen alligevel, da var Fremtiden ikke sikker, da kunde der
aabne sig Muligheder, som der for Øjeblikket ikke var Grund til
at fordybe sig i Overvejelsen af. I Sammenhæng hermed er der
Grund til at mindes en Ytring, som i Debattens Hede var
undsluppet Kongen allerede i Efteraaret 1629. I det svenske Rigsraad
var der blevet rejst den Indvending mod Krigstoget, at hvis
Kongen sejrede, vilde de tyske Fyrster falde fra ham. Da svarede han:
Hvis jeg bliver Sejrherre, er de mit Bytte. Erobringer var ikke
hans Maal, men de laa ham ikke uden for Mulighedernes
Rækkevidde.
Alt dette er Gustav Adolfs første Standpunkt, saa at sige den Fane,
under hvilken Landgangen paa den lille 0 Usedom blev foretaget i Juni
1630. Men hurtigt udviklede Begivenhederne sig. Fra Usedom gik
han i Juli over til Fastlandet, og Pommerns Hertug underkastede sig;
naar han døde uden Arvinger, skulde Kongen beholde Landet som
beslaglagt, indtil Arvefølgen var afgjort og Krigsomkostningerne
betalte. Det er umuligt at afgøre, om han allerede da har tænkt
paa Pommerns bestandige Erhvervelse, men i alt Fald havde han
udvidet sine Fordringer til Sikkerhed. De kejserlige Tropper i
Pommern gjorde kun ringe Modstand, og en Maaned efter blev
Kejserens frygtindgydende Feltherre Wallenstein afsat paa Grund
af Kurfyrsternes Forbitrelse mod ham.
Virkningerne af disse heldige Forhold viste sig snart. I en
væsenlig Grad forandredes Gustav Adolfs Betingelser. I en
Skrivelse fra Oktbr. 1630 udviklede han for Oxenstierna den Fare for
Sverige, der ligger i Kejserens stadige Bestræbelser for at
underkaste sig hele Tyskland og udrydde den evangeliske Religion og
sætte den pavelige Lære i Stedet; der er kun ét Middel herimod,
kun én Sikkerhed for Sverige; Kejseren maa samtykke i en ny
Religionsfred. Hvor forskelligt er dette ikke fra Standpunktet
TUfkucren 1904 1 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
